Netflix er begyndt at droppe 30-dagens prøvetid. I Storbritanien skal man nu betale fra første dag.
Netflix ser ud til at være blevet træt af nye brugere der udnytter den 30-dages prøvetid, til lige at se de film og serier som de vil, for så at smutte igen inden afregningen begynder.
Ihvertfald har de netop droppet de 30-dages prøvetid i Storbritanien. Så nu skal nye kunder betale for streamingtjenesten fra dag 1.
Netflix bekræfter overfor avisen Daily Mirror at de har droppet den 30-dages prøvetid. Nu vil de istedet forsøge at tiltrække nye kunder med forskellige markedsføringstiltag.
“Vi ser på forskellige markedsføringskampagner i England for at tiltrække nye medlemmer og give dem en fantastisk Netflix-oplevelse”, udtaler en repræsentant fra Netflix til Daily Mirror.
Hvis Netflix får succes med det nye tiltag vil vi nok se det rullet ud i flere lande senere.