Ifølge avisen The New York Times efterspørges flere tv-serier og film end de danske producenter kan levere.
“Streamingboomet har ført til en enorm international efterspørgsel efter tv-serier fra dette lille land, men der er ikke nok fagfolk til at producere dem.”
Sådan indleder den store amerikanske avis, The New York Times, en featureartikel om at dansk dramaproduktion nu er så hot, både herhjemme og i udlandet, at branchen har svært ved at følge med.
”Det har været et vildt år i Danmark”, fortæller Merete Mortensen fra produktionsselskabet Heartland til avisen, og hun fortsætter:
“Vi har budkrig om de bedste personer”.
Hun fortæller at folk hyres direkte fra skolerne og får 40.000 kr/måned i løn, uden anden erfaring med branchen end det de lærte i skolen. Heartland producerer dokumentarer og realityprogrammer, og de henter fortrinsvis nyuddannede journalister ind.
Andre produktionsselskaber er afhængige af hvad Den Danske Filmskole kan levere, og de uddanner p.t. kun 42 hver andet år. Dette totalt for alle faggrupper, som kan være producer, klipper, filmfotograf, tonemester, manuskriptforfatter, fiktionsinstruktør, dokumentarinstruktør samt instruktør af animation og interaktive medier.
Hvor der for 10 år siden højest var 2-3 tv-serier i produktion på en given tid, så produceres der nu 20-25 tv-serier ad gangen herhjemme, og de trækker på den samme talentmasse indenfor de nævnte faggrupper.
Når dem bag kameraet har travlt, så har dem foran kameraet det også. Producer Stine Meldgaard, fortæller til avisen at produktionsselskaberne ofte må koordinere med hinanden om skuespillernes tid.
En produktion kan ringe til en anden produktion, og sige:
“Vi skal bruge ham her til kl. 14, men så kan i få ham over derefter”, fortæller Stine Meldgaard til avisen, og slutter:
“Heldigvis er vi meget samarbejdende i Danmark”.
Det er især DRs investering i dramaproduktioner af høj kvalitet, der tog fart i 00’erne, som har skabt det marked, hvor TV-stationer og streamingtjenester nu står i kø om de danske talenter. De senere år har også TV 2 øget deres investeringer i dansk drama markant.
Det var TV-serier som Broen, Borgen og Forbrydelsen der banede vejen for det boom af tv-serier, der i dag også har betydet at det ikke længere er skamfuldt for en instruktør at lave tv-serier.
Avisen skriver, at vi ikke skal længere tilbage end 90’erne, for at finde at tv-serier kontra film var os mod dem, og filmen var det fine selskab. I dag kan instruktører, manuskriftforfattere, og andre fagfolk, frit glide fra den ene produktion til den anden, uanset om det er film eller tv.
Men det er især de gode manuskripter der er hele grundlaget for den nuværende succes.
“Vi er meget gode til at fortælle historier om mennesker og forhold”, fortæller producer Louise Vesth til avisen, og hun fortsætter:
“Det går helt tilbage til den nordiske mytologi. At være meget god til at fortælle store historier om små problemer”.
Den store efterspørgsel har dog ført til bekymringer, om det vil betyde at danske film og tv-serier må ofre de ting, der gjorde dem til noget særligt til at begynde med.
Det kan manuskriptforfatter Adam Price nikke genkendende til, og noget han selv er opmærksom på.
“Det er meget vigtigt at skrive en historie baseret på din egen lokale tilværelse”, fortæller han til avisen, og slutter:
“Hvis du sigter mod et for stort publikum, så kan du finde dig selv uden noget publikum overhovedet”.
Læs hele artiklen fra The New York Times om den danske drama succes her.
