
Ringe Fællesantenneforening har valgt at droppe YouSee, fordi foreningen ikke vil miste Discovery-kanalerne.
Endnu en stor antenneforening har valgt at udskifte YouSee som leverandør af tv og internet.
Det er Ringe Fællesantenneforening der dækker det midtfynske. Her bliver det ASOM-Net der tager over fra YouSee, det er en sammenslutning af antenneforeninger. Det skriver Fyens.dk
Foreningen fortæller til avisen at skiftet er en konsekvens af tv-krigen mellem Yousee og Discovery, der endte med, at Yousee fra årsskiftet ikke længere distribuerer Discoverys kanaler.
“Vi har kigget os grundigt omkring, og vi har nu indgået en aftale med en ny leverandør, der tilbyder Discovery”, fortæller Carsten Lindholm, sekretær i fællesantenneforeningen til Fyens Stifttidende.
Selvom aftalen formelt skal godkendes på generalforsamlingen i foråret, så kommer skiftet til at ske forinden. Formentlig d. 30. december. Det har bestyrelsen bemyndigelse til.
“Vi opsagde vores aftale med Yousee i slutningen af 2018, for vi har et års opsigelse. Det har vi altid gjort for at stå stærkere i forhandlingerne, og derfor kan vi også gøre det nu”, slutter Carsten Lindholm.
YouSee vil dog fortsat levere internet til foreningen i 1. halvdel af 2020.
Ringe Fællesantenneforening har 2.600 husstande tilsluttet.
- iOS 19 får den største design-opdatering siden iOS 7
- Elon Musk bekræfter angreb på X
- Smartwatch med blodtryksmåling døgnet rundt
- OnePlus bekræfter: Fjerner Alert Slider fra kommende enheder
- Siri-forsinkelse påvirker andre Apple-lanceringer
- Kom til HiFi Messen Authentic Audio i lydens by Struer
- TEST Xiaomi 15 Ultra – Super Android med Leica kamera
- Apple: Personlig Siri lader vente på sig – Forsinket igen
- Charles III præsenterer et konge-musikshow på Apple Music
- Test: Sharp Sumobox CP-LS200
- Gør Trumps toldkrig med Kina tech dyrere i Danmark?
- Formel 1 kan nu streames i 4K HDR via Apple TV