Konkurrenterne Stofa og Boxer har svært ved at få armene ned i denne tid, men YouSee kan have fået uventet hjælp til at bremse kundeflugten.
TV-krigen mellem YouSee og Discovery øger salget hos konkurrenterne. Både hos Stofa og Boxer der sælger TV som varmt brød i denne tid. Det skriver Politiken i lørdagens avis.
Avisen har talt med de to konkurrenter til YouSee, og Stofa melder om et tv-salg der er fordoblet, mens Boxer er inde i en periode med salgsrekord.
“Vi har aldrig solgt så meget tv som nu. Vi har fået et løft i vores salg. I uge 45 solgte vi 1.122 tv-aftaler – og det er 50 procent mere end en normal uge”, fortæller Stofa-direktør Sune Nabe Frederiksen til Politiken. Det skriver MediaWatch.
Hos Stofa er det i denne tid især antenneforeninger og boligforeninger der viser interesse for at købe tv-produkter.
Hos Boxer, der fortrinsvis henvender sig til private, er der rekordsalg i denne tid.
“Da Yousee meldte ud, at Discoverys kanaler ikke vil være i deres pakker fra årsskiftet, satte vi salgsrekord. Og det har vi gjort dag for dag siden”, fortæller administrerende direktør Ulf Lund fra Boxer til avisen.
Dplay-rabat kan blive uventet hjælp til YouSee
I sidste kvartal der blødte YouSee 19.000 tv-kunder, og det er den største kundeafgang i de seneste 9 kvartaler. Det skriver FlatpanelsDK.
Men nu kan der være kommet hjælp fra en uventet kant, fra den anden part i krigen.
Discovery meldte nemlig ud fredag, at de sænker prisen på streamingtjenesten Dplay Sport, som led i en kampagne der skal lokke flere ombord. Nu kan man få Discovery-kanalerne inkl. fodboldlandsholdets kvalifikations- og venskabs-kampe, udvalgte kampe fra superligaen, Europa League mv. for 99,95 kr/måned (mod normalt kr. 179/måned) i op til 6 måneder.
Men det kan vise sig at blive en udstrakt hånd til YouSee, noget der kan få kundeflugten til at ‘lette på speederen’. Det mener teleanalytiker John Strand, som avisen Berlingske har talt med.
“Dette er måske en måde at række hånden ud til YouSee på. Discovery siger til TDC, at nu kommer det måske til at gøre lidt ondt, fordi det højst sandsynligt betyder, at nogle YouSee-kunder vil vælge en mindre TV-pakke og så tage dette ved siden af. Det giver Discovery og YouSee et vindue på seks måneder til at finde en løsning i fællesskab”, lyder det fra teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, der rådgiver teleselskaber verden over, til Berlingske.
Han mener at rabatten på Dplay Sport vil få færre til at opsige deres YouSee-abonnement nu og her. Nu har tv-kunderne hos YouSee mere ro på bagsmækken, til lige at afvente og se om der mon ikke kommer en løsning på konflikten i det nye år.
- Dynaudio viser deres luksus high-end soundbar på CES
- Bilproducenter vil fusionere til verdens 3. største
- AI kan slet ikke hamle op med mennesker – i motorløb
- Faldende billetsalg fortsætter i danske biografer
- Julehilsen fra recordere.dk: Top 10 artikler for 2024
- Apple vil lade dig låse din hoveddør op ligesom på iPhone
- James Bonds fremtid på film er i fare
- TEST: Derfor bør du investere i et high-end gaming-tastatur
- Kommer Lenovos ”strækbare” computer til januar?
- Kunstnermoms vedtaget: Tv-pakker bliver dyrere fra juli 2025
- Danske virksomheder viser vejen for genbrug af elektronik
- Julekalenderhits er de nye juleklassikere