Forside * Nyheder

TDCs netværksben skifter navn til TDC NET

-

Netværk og infrastruktur får nyt navn. TDC NetCo bliver til TDC NET

Per 1. august 2018, der blev TDC splittet op i to nye forretningsenheder: En kundefokuseret enhed kaldet OpCo og en netværksfokuseret enhed kaldet NetCo.

Annonce:

OpCo tog YouSee, den digitale enhed Digital, TDC Erhverv samt Online Brands med Telmore, Fullrate og Blockbuster.

NetCo tog netværk og infrastruktur, Wholesale, On-site teknikere, Indkøb & Logistik, Dansk Kabel TV og IT drift.

Senere ændrede OpCo navn til NuuDay, og nu har NetCo besluttet også at skifte navn. Fremover vil de blot hedde TDC NET.

“TDC NET er det nye navn for Danmarks ældste udbyder af netværk og digital infrastruktur. Det nye navn markerer, at TDC NET de kommende fem år vil investere massivt og bidrage til at udrulle næste generation af digital infrastruktur over hele landet”, fortæller TDC Group.

 

Digital infrastruktur for milliarder

Alene i år har det nye TDC investeret mere end 4 mia. kr. i at forberede danskernes mobilnetværk til 5G og udrulle fiber til 50.000 husstande. Ambitionen er at bidrage til den digitale økonomi og styrke Danmarks position som globalt digitalt foregangsland.

“Danskernes internettrafik stiger 40 pct. om året, og nye teknologier og services ændrer konstant måden, hvorpå vi anvender internettet. Med eksplosionen af danskernes dataforbrug kan gårsdagens infrastruktur ikke understøtte morgendagens behov”, fortæller Andreas Pfisterer, CEO og President for TDC NET, og fortsætter:

“Derfor vil TDC NET udbygge den digitale infrastruktur, som muliggør en ny æra i digitaliseringen af Danmark. TDC NET vil i de kommende fem år investere yderligere milliarder af kroner i sine netværk, så vi forbinder hele Danmark. Til gavn for alle”.

TDC NET har fået mottoet: “Vi forbinder Danmark. Til gavn for alle”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.