Forside * Nyheder

Spotify vil autogenerere playlisten til bilturen

-

Lange bilture kan være kedelige, men de er lidt sjovere, hvis den akkompagneres af god musik.

Det har Spotify-brugere naturligvis for længst fundet ud af. Men det kan stadig være en længere proces at skulle sammensætte den perfekte playliste til den lange tur, hvor den end går hen. Men det er jo så her, algoritmer og automatiseringsteknologi kommer ind i billedet.

Annonce:

Spotify gør allerede en hel del for at præsentere dig for playlister, der passer til din smag. De har gjort en del i at prøve at lave playlister, der passer til dit humør, og har også eksperimenteret med playlister, der spiller musik til tidspunktet på dagen.

Men med den nye ’Soundtrack Your Ride’-feature bliver tingene endnu mere præcise. Her kan Spotify lave en playliste til dig, der passer præcis til længden af din bilture, og som oven i købet giver et passende soundtrack til de steder, du kører igennem.

Foreløbig ikke i DK

Det skal med det samme siges, at featuren i skrivende stund kun fungerer i USA, men du kan alligevel godt få adgang til soundtrackmyride.byspotify.com fra Danmark, og zoome ind på danske destinationer på kortet. Så mon ikke også Spotify åbner for funktionen i Danmark på et tidspunkt?

Når du først har tastet din destination og dit afgangspunkt ind, bruger Spotify Google Maps til at finde ud af længden på din rute. Og her kunne processen godt være stoppet, resulterende i en Spotify-playliste med en passende spilletid.

Men Spotify går videre og stiller en række spørgsmål for yderligere at finde ud af, hvordan den skal tilrettelægge playlisten. Du bliver for eksempel spurgt om, hvilken bil du har, hvem der skal med i bilen, og ikke mindst bliver du bedt om at angive din ”Drive Vibe”

Fungerer ikke på mobilen

Det sidste er en tilkendegivelse af din kørestil rent musikalsk, og denne kan varieres fra ”Pedal to the Metal” over f.eks. ”Sing-alongs” til ”Mellow”. Du får dernæst muligheden for at vælge mellem nogle sange, der kan repræsentere din ”ultimative køre-sang” (tænk ’Bohemian Rhapsody’ med Queen, Vanessa Carltons ’A Thousand Miles’ og ’Life is a Highway’ i Rascal Flatts’ udgave).

Dernæst genereres din playliste, og så er det blot at sparke bilen i gang og rulle derudaf. Og det skal helst ske i den rækkefølge. For som The Verge indvender, så kan Soundtrack Your Ride kun bruges fra en computer lige nu. Websiten fungerer angiveligvis ikke ordentligt på en smartphone, så playlisten skal laves som en af dine forberedelser på den lange tur.

Det peger i retning af, at featuren er en eksperimental-feature, der kan komme ud på flere platforme efterhånen – og forhåbentlig også snart til Danmark.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.