Apple TV+ er åbnet, og du kan nu streame Apples originale indhold på dine Apple enheder, og har du købt en ny Apple enhed (iPhone, iPad, Mac, Apple TV eller iPod touch) for nyligt får du første år gratis.
Apple’s streaming tjeneste ATV+ er åbnet i nat, og du kan nu se de serier og udsendelser som Apple har lagt op til premiere.
Det handler om serier som “For all mankind”, “See” og “The Morning show”. Flere serier er sågar i 4K/Dolby Vision med Dolby Atmos lyd.
Prisen for ATV+ er 39 kroner om måneden, men har du købt en
iPhone, iPad, Mac, Apple TV eller iPod touch for nyligt giver Apple dig 12 måneder gratis abonnement.
Det eneste du skal gøre for at få det gratis år, er at sikre at dit Apple TV eller den enhed du vil bruge til at se Apple TV er logget på med samme Apple ID som du har registreret den nyligt købte enhed *) med, så er du igang med ATV+.
Du kommer igang, ved at vælge ATV+ app’en og så blot trykke på en af serierne så tilbyder Apple dig dine 12 måneder.
Tilgængelighed *) Tilbudet om 1 års gratis Apple TV+ gælder hvis man har købt et af disse produkter efter 10. september 2019: iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV eller Mac. |
Har du ikke købt noget for nyligt, så har Apple en 7-dages gratis prøveperiode, før du skal betale for abonnement.
Har du familie-deling, kan Apple TV+ deles med 6 familiemedlemmer, og indholdet kan streames eller hentes ned på dine enheder for at kunne ses på farten uden brug af data.
Apple TV+ er klar i mere end 100 lande, og alle TV serier og film har danske undertekster.
I dag er der 8 TV-serier og én film klar til streaming.
Vi har her til morgen set første afsnit af “For all Mankind” og kvaliteten af stream og serien er helt i top. Men vi må håbe på at der ikke går for længe, før Apple fylder mere indhold på, for ellers kan man nå at se det hele på de 7 gratis dage.