Forside * Nyheder

Efter 24syv: Fremtidige udbud af radio- og tv-kanaler skal ændres

-

Kulturministeren har taget Radio- og tv-nævnets redegørelse vedr. den nye DAB-kanal til efterretning. Regeringen er fremadrettet klar til at drøfte ændringer af udbudsprocesser i de kommende medieforhandlinger.

I en pressemeddelse udsendt af Kulturminister Rasmus Prehn vil man nu genoverveje hvordan man i fremtiden sikrer en mere transparent udbudsproces.

Vi har nu fra politisk side haft mulighed for at høre Radio- og tv-nævnets redegørelse og stille spørgsmål til den. Jeg forstår godt, at mange er vrede og kede af, at Radio24syv ikke vandt. Vi sørgede for, at Radio24syv fik muligheden for at byde på DAB-kanalen, men det er ikke politikerne, der kan og må beslutte, hvem der vinder et udbud, eller om et udbud skal gå om. Vi har et armslængdeprincip, som skal respekteres.

Annonce:

 

Kulturminister Rasmus Prehn (Fotograf: Steen Brogaard)

Jeg har ønsket rene linjer om processen og forløbet, og der er nogle ting, som både medieordførerne og jeg synes kan og skal gøres bedre, og som kan indgå i de kommende medieforhandlinger.

Blandt andet er det regeringens ambition, at principperne i udbudsloven gælder ved fremtidige udbud af radio- og tv-kanaler. Dette vil f. eks kunne sikre, at klager over udbud af radiokanaler kan indbringes for Klagenævnet for Udbud. Vi synes også, det vil være klogt, hvis Radio- og tv-nævnet udvides med kompetencer, der bygger på praktisk erfaring med medieproduktion.

 

Baggrund

Tirsdag d. 5. november har der været møde med Radio- og tv-nævnet og medieordførerkredsen om det gennemførte DAB-udbud. Radio- og tv-nævnet traf d. 22. oktober beslutning om tildeling af sendetilladelse til Kulturradio Danmark A/S med radiokanalen LOUD.

Nævnet åbnede efterfølgende for at besvare juridiske og administrative spørgsmål fra ansøgerne. Kulturministeriet har ikke juridisk hjemmel til at foretage sig yderligere i relation til udbuddets udfald. Herefter er der mulighed for, at ansøgerne kan gå videre med sagen til domstolene eller til ombudsmanden.

Derudover kan byderne anmode Klagenævnet for Udbud om at vurdere, om nævnet har kompetence til at behandle sagen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.