Forside * Nyheder

Disney topchef: Der laves for mange Star Wars film

-

Disneys aktuelle dyrkelse af ‘Star Wars’-universet kan føre til overmætning af markedet, mener Disneys egen chef.

Disneys topchef, Bob Iger, går ikke af vejen for at sige sin personlige mening om mediegigantens prioriteter, og han har tidligere udtalt sig om de mange Star Wars film der produceres i disse år.

Annonce:

Forleden dag gentog han budskabet i et radioprogram på BBC, hvor han var inde og promovere sin nye bog. Her lod han forstå, at der efter hans mening laves for mange Star Wars film på for kort tid. Det skriver Gizmodo.

“Jeg har sagt offentligt, at jeg synes, vi har lavet og frigivet for mange Star Wars-film i løbet af en kort periode”, fortæller Bob Iger til BBC Radio, og fortsætter:

“Jeg har ikke sagt, at de var skuffende på nogen måde. Jeg har ikke sagt, at jeg er skuffet over deres præstationer. Jeg tror bare, at der er noget så specielt ved en Star Wars-film, og ‘less is more'”

Om han så formår at overbevise kollegerne i Disney-koncernen, om at sænke tempoet på Star Wars-udgivelserne, for at undgå en overmætning af markedet, er en anden sag.

Foreløbig er der angiveligt planer om en Star Wars-serie til streamingtjenesten Disney+ og en ny triologi af Star Wars film, hvor den sidste af filmene i indeværende triologi, Star Wars: Episode IX –The Rise of Skywalker, har premiere i biograferne kort før jul, herhjemme er det d. 18/12.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.