YouSee har i dag sendt et nyhedsbrev ud, hvor de informerer deres kunder om, at de fra årsskiftet ikke længere vil kunne se nogle af Discoverys kanaler – hverken i de faste tv-pakker eller i ’Bland Selv’. Dermed mister over 1 million tv-seere adgang til 11 tv-kanaler. YouSees adfærd er groft konkurrenceforvridende og diskriminerende, mener Discovery.
Siden YouSee i september måned meldte ud, at Discoverys 11 kanaler ikke længere bleven del af deres faste tv-pakker, har der været stor forvirring omkring, hvorvidt YouSees over 1 million kunder helt ville miste adgangen til de mange tv-kanaler.
Læs også: Håbet slukket: Ingen Discovery-kanaler hos YouSee fra årsskiftet
Kunderne har været holdt hen i uvished, da YouSee fastholdt, at de stadig arbejde på at lande en aftale med Discovery. I dag får kunderne så endelig klar besked, da YouSee i et nyhedsbrev slår fast, at Discoverys kanaler ikke længere vil være en del af YouSees tv- og streamingtilbud fra årsskiftet.
”Realiteten er, at YouSee efter vores opfattelse ganske enkelt bruger deres dominerende markedsposition til at forsøge at skubbe os ud af det danske tv-marked. Vi har den seneste måned genoptaget forhandlingerne med YouSee i håb om at lande en aftale. Men YouSee har i deres tilbud gjort det meget klart, at de ikke ønsker at betale for vores indhold på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår”, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark og fortsætter:
”YouSees opførsel i hele denne forhandlingsproces, der har kørt siden foråret, har i vores optik været diskriminerende og konkurrenceforvridende. Faktum er, at vi ikke forlanger prisstigninger på vores indhold, og vi har af flere omgange forsøgt at komme med forskellige bud på, hvordan vi kunne lande en rimelig aftale med YouSee. Det står derfor meget klart, at YouSee forskelsbehandler os som kanalgruppe, da vi åbenbart er den eneste broadcaster med indhold, som de ikke vil betale en fair pris for”.
Discovery slår fast, at der stadig er mulighed for de mange YouSee kunder til også i fremtiden at kunne se Discoverys 11 tv-kanaler og dermed også fremadrettet vil kunne se både det danske landshold og OL i Tokyo i 2020. Det kræver bare, at de skifter tv-distributør.
”Selvom YouSee er markedsdominerende på det danske tv-distributørmarked herhjemme, findes der heldigvis en lang række andre tv-distributører i landet, som alle tilbyder vores kanaler – både i faste tv-pakker og som bland selv løsninger.”
- James Bonds fremtid på film er i fare
- TEST: Derfor bør du investere i et high-end gaming-tastatur
- Kommer Lenovos ”strækbare” computer til januar?
- Kunstnermoms vedtaget: Tv-pakker bliver dyrere fra juli 2025
- Danske virksomheder viser vejen for genbrug af elektronik
- Julekalenderhits er de nye juleklassikere
- Store prisstigninger på Telmore Play
- Volkswagen, Audi, Skoda og Cupra forlænger garantien på elbiler til fem år
- LGs gennemsigtige OLED T er kommet i handelen
- Google Maps hjælper politiet med en vigtig ledetråd i spansk forsvindingssag
- Podimo har haft rekordvækst i 2024
- Danmark fører an med hurtigste fastnetinternet i Norden i 2024