Nu er det slut med at betale for sport hos Canal Digital, hvis man ikke ønsker det.
Canal Digital dropper nu den store Family-pakke og deler den op i tre mindre pakker:
- Lokal (grundpakke)
- Underholdning (tilvalg)
- Sport (tilvalg)
Så nu bliver det muligt for salellitkunderne helt at slippe for sport, hvis det ønskes.
I en tid hvor flere tv-distributører hæver priserne med henvisning til dyrere sport, så går Canal Digital den modsatte vej. Den nye sportspakke er nemlig ikke dyr.
For 79 kr/måned får man adgang til kanalerne:
TV3 Sport, TV3+, TV3 Max, Viasat Ultra HD, Sport Live, Eurosport 1, Motorvision TV, TV2 Sport og TV2 Sport X
Lokalpakken vil indeholde de største og vigtigste danske kanaler samt fire nabolandskanaler. I forhold til den nuværende lokal-pakke der forsvinder DR3, DR Ultra og DR K, da de kanaler lukker, mens TV 2 Sport rykker over i den nye sportspakke.
Underholdningspakken vil indeholde tv-kanaler der sender film og tv-serier. Canal Digital har ikke oplyst hvilke kanaler der vil komme i denne pakke.
Der kan ikke abonneres på sports- eller underholdnings-pakkerne alene. De er tilvalg til lokal-pakken, der er Canal Digitals grundpakke.
Derudover kan der fortsat abonneres på C More Film og Serier og HBO Nordic ved siden af de valgte pakker.
3 pakker
Pris og tilgængelighed
- Lokal-pakken koster kr. 429/måned
- Underholdnings-pakken kr. 99/måned
- Sports-pakken kr. 79/måned
Ændringerne træder i kraft per 1/1 2020.
Canal Digital oplyser at det ikke vil være muligt at fortsætte med den gamle Family-pakke. Fra den 2. december bliver det muligt at vælge hvilke af de nye pakker der ønskes fra januar.
Dog vil kunder der er i en bindingsperiode først kunne skifte pakker på det tidspunkt hvor bindingen udløber.
Se også
Canal Digital både hæver og sænker priserne i 2020