Forside * Featured

BOXER: Prisstigning for kunder med TV-pakker

-

Betaler du også for meget for dit TV, så skift til Boxer, sådan starter en reklame vi efterhånden har set mange gange, men selv Boxer er nødt til at sætte priserne op for folk med deres TV pakker ved årsskiftet.

Vi nærmer os julemåneden, og det er tid til de danske TV udbydere at justere priserne. Allerede nu ved vi at Stofa sætter prisen op, og nu er turen kommet tll Boxer, der i disse dage sender en varsling om prisstigninger ud til deres kunder med TV-pakker.

Annonce:

Og nu er det så tv-udbyderen Boxer, som onsdag morgen er gået i gang med at tage kontakt til hver tredje husstand i kundekartoteket – omkring 70.000 – for at overbringe budskabet: Priserne stiger.

Er du kunde hos Boxer, og har du en af TV-pakkerne Mini, Mix eller TV2 kort, så skal du fra 1. januar 2020 betale 20 kr. mere om måneden.

 

Ulf Lund, direktør i Boxer. Foto: Boxer TV

Det er omkostningerne til pakkerne der får prisen til at stige

Ulf Lund, der er direktør for Boxer vil helst ikke have at folk kalder Boxer en pengemaskine, men prisstigningerne er et udtryk for at omkostningerne til TV-pakkerne er steget med et beløb der nogenlunde svarer til de prisstigninger som Boxer varsler nu.

Selvom det kun er Boxerkunder med TV-pakker der rammes nu, kan Ulf Lund ikke garantere, at der ikke kommer en prisstigning til kunder med Boxer Flex, Flex 8 og Boxer Max i løbet af 2020.

Boxer har allerede aftale med programselskaber, som indeholder en prisregulering i opadgående retning, og det er bl.a. rettigheder til sport og dansk indhold der får priserne til at stige.

Se også: Øvrige artikler i tema TV-krigen
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.