Forside * Fokus

Bill Gates: Uden konkurrencemyndighederne ville alle have en Windows-mobil nu

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Bill Gates mener at Microsoft kunne have udkonkurreret Android, havde det ikke været for konkurrencemyndighederne.

Microsoft-grundlægger Bill Gates var taler på The New York Times’ DealBook Conference i går, og her fortalte han om sine tanker angående Microsofts fejlslagne mobil-projekt. Om hvorfor han mener, vi ikke render rundt med Windows-telefoner i dag fremfor Android-telefoner.

Han giver især retsagen mod de amerikanske konkurrencemyndigheder skylden for at Microsoft tabte det mobile kapløb. En retsag om hvorvidt Microsoft misbrugte sin dominerende position til at skubbe andre internetbrowsere ud af markedet, og som strakte sig over 13 år.

Annonce:

Bill Gates fortæller at hans fokus lå på retsagen, og det fik konsekvenser for mobil-forretningen, som de til sidst måtte lægge i graven. Det skriver The Verge.

“Der er ingen tvivl om at konkurrence-retssagen var dårlig for Microsoft, og vi ville have været mere fokuseret på at skabe telefonens operativsystem. Så i stedet for at bruge Android, ville du bruge Windows Mobile i dag”, fortalte Bill Gates til de fremmødte, og fortsatte:

“Hvis det ikke havde været for konkurrence-retssagen … vi var så tæt på, jeg var bare for distraheret. Jeg fejlede på grund af distraktionen”.

Microsofts rodede flytning fra Windows Mobile til Windows Phone tillod Android at trives, og resten af historien kender vi. Android endte med at give Windows-mobilerne baghjul, og til sidst lukkede Microsoft ned for Windows Phone.

En anden årsag til den manglende succes var at Microsoft missede at at få Windows-telefoner ud via Motorola. Motorola blev i 2014 opkøbt af Lenovo.

“Vi var blot tre måneder fra at at få Windows ud på en Motorola telefon, så ja, det er et vinders game”, forklarede Bille Gates, og fortsatte:

“Nu har ingen herinde nogensinde hørt om Windows Mobile, men ‘oh well’. Det er nogle få hundrede milliarder vi missede der”.

Bill Gates har ved en tidligere lejlighed vurderet, at Microsoft gik glip af 400 milliarder dollars, ved at de tabte mobilmarkedet. Omregnet er det omkring 3.000 milliarder kroner.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.