Design din egen personlige “Philips Hue”-lampe, og få den 3D-printet i genanvendelige matrialer.
Signify (tidl. Philips Lighting) åbner nu for at man kan designe sin egen lampe og få den 3D-printet. Selskabet som også står bag Hue smartlamperne, vil gerne vise at de også tænker på miljøet.
Med bare et par enkelte klik kan du designe din egen lampe, ud fra nogle predefinerede matrialer.
Man vælger et grunddesign, pendel eller bordlampe, og derefter kan man sætte dit eget præg ved at vælge størrelse, farve, tekstur og mønster på din lampe, samt vælge hvilken type Philips-pære lampen skal leveres med. Indenfor to uger leveres lampen til døren. Så nu kan du designe din Hue lampe, så den passer til dine Hue lys farver.
Lavet af gamle CD’er
Signify er også begyndt at bruge polykarbonatstrenge lavet af genanvendelige materialer.
Det første produkt der bruger det matriale til de egendesignede lamper, er en bordlampe lavet af genbrugte CD’er.
Lampen der bygges af genanvendte CD-skiver koster 99 euro, og der tages mod bestillinger fra 28. november.
Lavere CO2-aftryk
Polykarbonat, det der benyttes i CD-lampen, er et stærkt materiale i høj kvalitet der er 100% genanvendeligt.
En typisk 3D-printet lampe i polykarbonat, ekskl. elektronik og pære, har et 47% lavere CO2-aftryk end traditionelle lamper lavet af metal, fortæller Signify.
Derudover bruges der ingen lim, og den har færre dele. Alt dette betyder, at den vejer to tredjedele af vægten af en almindelig lampe, hvilket – ifølge Signify – betyder en 35% besparelse på CO2-kontoen i forbindelse med fragten.
I løbet af næste år forventer Signify, at alle deres 3D-printede produkter vil være tilgængelige produceret af genanvendt materiale.
Tilgængelighed
De 3D-printerede lamper kan designes og bestilles her.
OBS: Vi er opmærksomme på at der p.t. ikke kan bestilles til Danmark – Vi har kontaktet udbyderen, for at høre om hvornår de løser det problem på hjemmesiden.