Omkring 200 brands er repræsenteret på udstillingen CPH Highend.
Først skulle du lægge vinylen sirligt på plads og sætte pick-up’en i hak. Så kunne du nøjes med at lade en cd-afspiller. I dag kan du bare bede din internetforbundne højtaler om at spille lige netop den obskure plade, som du aldrig har kunne skaffe i fysisk format.
Musik fra hele verden er blevet tilgængeligt via streaming, og det er den højeste lydkvalitet også, når Danmarks største Hi-Fi-messe, Copenhagen HighEnd i weekenden løber af stablen.
Udstillerne her repræsenterer omkring 200 brands fra ind- og udland.
Trends i år ventes at blive integreret streaming og stemmestyring. Teknologi, som også for alvor har sat sine spor på industrien, udstillerne og de lydkyndiges ører.
“Streaming er efterhånden modnet i en sådan grad, at kvaliteten overstiger den, som kan fås på cd. Kombinerer vi så den kvalitet med bekvemmeligheden i stemmestyringen i det forbundne hjem, så er vi virkelig tæt på at have en pakke, som rigtig mange hi-fi-entusiaster kan bakke op om”, fortæller arrangøren af CPH HighEnd, Daniel Nielsen.
Særligt udviklingen inden for det seneste år, hvor mange intelligente højtalere og systemer har taget dansk stemmestyring til sig, har styrket interessen for teknologien på det danske marked.
Bliv udfordret af System Audio
Den danske højtalerproducent System Audio er en af de producenter, som også udstiller på årets messe, og som har taget den trådløse lyd til sig. Deres opfordring er at komme forbi messen og tage udfordringen med gamle fordomme.
“Vi lever i en tid, hvor man som hi-fi-entusiast skal orientere sig grundigt. Hvad der var god latin om lydkvalitet for fem år siden, er helt forkert i dag. Internet og wi-fi kan nu overføre så store og stabile mængder data, at lydkvaliteten er langt højere, end den nogensinde har været på cd’er”, fortæller Ole Witthøft grundlægger og udviklingschef hos System Audio og uddyber:
“Det er andet år i træk, at vi er på Copenhagen HighEnd-messen, og det mest interessante for os er det brede spænd i gæster på messen. God lyd er subjektiv, og om man er til vinylknitren eller sprødt digitalt output, så håber vi, at vi kan udfordre nogle lydentusiaster på deres fordomme”.
Der ventes over 5.000 gæster over de to dage udstillingen er åben.
Hent app’en
Der er udgivet en ‘Copenhagen Highend Show’ app, hvor man kan blive guidet rundt på udstillingen.
Hent den til Apple iOS og Android
Vind billetter til udstillingen
Der udloddes 10×2 entrebilletter til CPH Highend
Tid, sted og pris
Lørdag d. 26/10 kl. 11-18
Søndag d. 27/10 kl. 11-17
CPH Highend
Hotel Clarion
Ellehammersvej 20
2770 Kastrup
Lige overfor terminal 3 i lufthavnen.
Billetter sælges i døren til 125 kroner.
Brands repræsenteret af udstillerne Acoustical Systems |