Det kan være svært at tro på, men Internettet er 50 år gammelt.
Kl. 7.30 dansk tid d. 30. oktober er det præcis 50 år siden, den første besked blev sendt via, hvad der sidenhen skulle blive til Internet. For nu at være helt præcis, så var det d. 29. oktober 1969 kl. 22.30 lokal tid i Californien, at nettet kom til live.
Det skete, da den første forbindelse mellem to computere på Internets hjørnesten, ARPANET, blev sendt mellem UCLA-universitetet i Los Angeles og Stanford Research Institute (SRI) i Palo Alto i Silicon Valley. Af samme grund blev Internets 50 års fødselsdag fejret på UCLA med en stor festdag, der havde alt fra legendariske innovatører, Silicon Valley-ikoner og Hollywood-stjerner på progrsammet.
I centrum stod professoren Leonard Kleinrock, der er en af Internets ”stiftere”. Han var med i den lille gruppe af forskere og dataloger, der arbejdede på at løse en opgave for ARPA, det amerikanske forsvarsministeriums forksningsfond (idag kendt som DARPA).
LO
I Kleinrocks laboratorium på UCLA arbejdede de i 1969 med at få den første router (kaldet en Interface Message Processor, eller IMP) til at fungere, så den kunne facilitere forbindelsen mellem to forskellige computere. Det var nemlig ikke muligt på det tidspunkt. Kun computere af nøjagtig samme mærke og model kunne snakke sammen.
Kl. 22.30 lokal tid d. 29. oktober 1969 forsøgte Kleinrock og en af hans studerende, Charley Kline, for første gang at logge på computeren oppe hos SRI. Det skulle ske ved at udnytte ”autocomplete”-funktionen på den SDS 940-computer, som allerede virkede dengang. Det betød, at Kleinrock og Kline egentlig bare skulle taste ”L”, ”O” og ”G”, og så ville SDS 940’eren selv klare hele ”LOGIN”-kommandoen.
Desværre kunne buffer-hukommelsen, der var allokeret på SDS 940’eren til netværksdelen kun på en enkelt karakter, og det betød, at så snart de tastede G’et, gik hele systemet ned. Den første besked, der blev sendt over nettet, var altså ”LO”.
Den historie blev der refereret til mange gange i løbet af festdagen på UCLA, hvor videoer fortalte Internettets historie mellem de mange paneler og indlæg. En gruppe af de førnævnte forskere, der arbejdede med Internets fødsel startede dagen med at diskutere, hvordan tingene gik for sig dengang.
Kutcher værnede om privatlivet
Siden bød dagen på bl.a. en diskussion om, hvorvidt rigtig innovation var død eller levende mellem PayPal-stifteren og Silicon Valley-investoren Peter Thiel og Ethernet-opfinderen Bob Metcalfe. Den bød på en mini-koncert med DJ Spooky, der sammen med et kor fra UCLA spillede et stykke musik, der fortolkede Internet-algoritmer.
Der var dog også en del paneldebatter om de problemer, der er kommet med Internet, fra angreb på demokratiet over cybersikkerhed til netmobning og misinformation på nettet. Hollywood-stjernen og tech-investoren Ashton Kutcher diskuterede med bl.a. folk fra Apple om, hvordan privatlivets fred bør blive sikret bedre, og påpegede, hvordan Apple gør for lidt i forhold til at anmelde folk, der deler børneporno via bl.a. iMessage.
Jameela Jamil, som du måske kender fra hitserien ’The Good Place’, er også en net-aktivist og hun var en del af en paneldebat omkring etik på sociale medier, og hvordan nettet burde kunne bruges positivt, men ofte bruges negativt.
Googles tidligere CEO og bestyrelsesformand, Eric Schmidt, diskuterede de socioøkonomiske aspekter af Internet med Jamie Dimon, der leder investor-storbanken JP Morgan Chase. Deres indlæg blev kortvarigt afbrudt af demonstranter, der forsøger at presse JP Morgan Chase til at føre en mere klimavenlig politik.
Fra ARPANET til Internet
Afslutningsvis kom filminstruktøren Werner Herzog, der har lavet Internet-dokumentaren ‘Lo and Behold’ (med Professor Kleinrock) ind og sagde et par ord, fulgt af skak-stormesteren Garry Kasparov, der gav sit bud på, hvordan fremtiden skulle se ud på nettet. Hans perspektiv var især relevant, fordi han er en stærk kritiker af Vladimir Putin og har gjort sig bemærket i debatten omkring den russiske propaganda-angreb på vestlige demokratier.
Selv om dagen i princippet fejrede 50-året for ARPANETs fødsel, er der ingen tvivl om, at ARPANET er begyndelsen til Internet. Den første test af koblingen af tre netværk sammen med TCP/IP-protokollerne skete 8 år senere i 1977.
Men ARPANET var det første netværk, der benyttede packet switching som det primære distributionsprincip, og det var da folk fra ARPA ville koble andre netværk på ARPANET, at TCP/IP-protokollerne blev opfundet – af to folk, der tidligere arbejdede på ARPANET, Bob Kahn og Vint Cerf. (Sidstnævnte studerede endda i Kleinrocks laboratorium på UCLA i 1969, da ARPANET fødtes).
Lige siden har Internet været baseret på netop de to teknologier, så Internet startede med ARPANET og voksede siden til ”nettet mellem netværk”, eller Inter-net, en terminologi der opstod omkring 1976-1977. Siden kom det TCP/IP-baserede NSFNET til, der koblede sig på ARPANET med en meget hurtigere båndbredde, og i 1988 blev det gryende Internet åbnet for kommercielle aktører. Indtil da havde det været udelukkende for forskere.
Med de kommercielle aktører kom offentligheden, men den tekst-baserede interaktion var svær for folk at bruge. Med Tim Berners-Lees World Wide Web-koncept og Mosaic-browseren, der kom fra supercomputer-centeret på University of Illinois (og siden blev til Netscape), fik Internet i begyndelsen af 1990’erne et interface alle kunne forstå. Og så gik det ellers stærkt.
Tillykke med den runde dag, Internet!
