Forside * Nyheder

Elgiganten kan mærke den benhårde konkurrence

-
Elgiganten Skejby (Illustration)

Elgiganten lander et 3-cifret millionoverskud, men den benhårde konkurrence mærkes.

Millionerne strømmer fortsat ind på bankbogen hos Elgiganten. Seneste regnskab viser et plus på 114 millioner kroner efter en omsætning på over 6,2 milliarder kroner.

Dette er dog en nedgang i forhold til året før, hvor elektronikkæden hentede et overskud hjem på 127 millioner for samme omsætning. Det faldende overskud forklares med en benhård konkurrence, i et marked hvor en konkurrent som Power igen åbner butikker.

Annonce:

“Jeg er meget tilfreds med, at vi fortsat løfter vores toplinje og tjener penge i et benhårdt marked med stor konkurrence. Det skyldes i høj grad vores medarbejdere, der giver vores kunder gode oplevelser og kyndig vejledning”, fortæller adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, og han fortsætter:

“Derfor glæder det mig også særlig meget, at medarbejdertilfredsheden i år er rekordhøj og kundetilfredsheden det samme. De to ting går nemlig hånd i hånd. Vores ambition er at være kundernes naturlige førstevalg, og det kan vi med tilfredshed se at vi er”.

 

De seneste fire år

Overskudet på 114 mio. er det næstlaveste siden finanskrisen. Kun regnskabsåret 2016/17 lå med 93 mio. lavere.

  • 2015/16: 5,5 mia. i omsætning og 161 mio. i overskud
  • 2016/17: 5,9 mia. i omsætning og 93 mio. i overskud
  • 2017/18: 6,2 mia. i omsætning og 127 mio. i overskud
  • 2018/19: 6,2 mia. i omsætning og 114 mio. i overskud

 

Kæden fremhæver

Elgigantens kunder har især taget godt imod satsningen på services og tjenesteydelser, der hjælper dem trygt og godt i gang med den nye teknologi.

“De produkter vi sælger er efterhånden ganske komplekse og avancerede, og alt fra belysning, alarmer, køleskabe og kaffemaskiner kan efterhånden styres fra en app på mobilen. Det giver fantastiske muligheder, men det øger også behovet for vejledning og hjælp, og det kan vores dygtige medarbejdere hjælpe med”, fortæller Peder Stedal.

Trenden peger mod ‘smart home’. Peter Stendal fortæller at de smarte produkter er noget, som vi danskerne er begyndt at interessere os for..

“Man har talt meget om smart home i mange år, men nu begynder det for alvor at blive rigtig smart. Der findes mange spændende produkter, der kan gøre livet lettere, hvad end der er tale om elektroniske dørlåse, smarte trådløse ringeklokker, køleskabe der ved hvad du mangler til aftensmaden – eller belysning der kan fjernstyres fra en app. Alt sammen kan det gøre vores liv sjovere og mere bekvemt, og det er der stor efterspørgsel på”, fortæller han.

Erhvervssalget er også et område i fremgang.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.