29 lokale pengeinstitutter lancerer betalingstjenesterne Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay
Fra i dag har kunder i en lang række pengeinstitutter rundt om i Danmark og på Færøerne mulighed for at bruge deres Android-telefon til at betale med Google Pay.
De 29 banker er en del af BOKIS-samarbejdet, der består af 57 større og mindre pengeinstitutter.
De samme banker har i dag også åbnet for Garmin Pay og Fitbit Pay.
“Vi ser en stigende efterspørgsel og interesse for de nye betalingsformer, der ikke kræver, at man skal have tegnebog og betalingskort frem”, fortæller Jan Kondrup, der er direktør i BOKIS, og fortsætter:
“Vi er derfor meget tilfredse med i dag at kunne tilbyde Google Pay til kunder med Android-telefoner, men også betaling med sportsure, der understøtter Garmin Pay og Fitbit Pay. Hermed udvider vi paletten af betalingsløsninger, så kunderne i højere grad kan vælge netop den løsning, der passer dem bedst”.
Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay kan bruges i Danmark og udlandet i betalingsterminaler, der modtager kontaktløse betalinger.
Det er muligt at benytte Mastercard, Visa og Visa-siden af Visa/Dankort i betalingsløsningerne.
De 29 pengeinstitutter der nu kan tilbyde Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay er: BankNordik |