Som forventet kom der to nye topmodeller af iPhone i år. Det bliver iPhone 11Pro og iPhone 11Pro Max. Her kan du læse alt om de nye Apple flagskibe.
Apple har holdt hof i dag, og præsenteret næste generation af deres iPhone familie der får navnet iPhone XI Pro og XI Pro Max. Her kan du læse nyhederne om de kommende iPhones, der kommer med iOS 13, som også er nyeste version af det populære styresystem.
Som altid bød Tim Cook velkommen og fortalte om de mange innovative tiltag Apple havde gjort på hardware, software og services gør en kæmpe forskel for mange mennesker.
Pro design kalder Apple det nye udseende
Vælg mellem 5.8 og 6.5 tommer OLED skærm
iPhone 11 Pro kommer med enten 5.8 eller 6.5 tommer OLED skærm, der ligesom iPhone XS har et stort kamera / FaceID hak i toppen på forsiden. Det er et nyt 2.000.000:1 OLED display, og skærmen bruger deres pro setup, og nu skal det kaldes Super Retina XDR display.
A13 Bionic er et powerhouse af saft og kraft
iPhone 11 Pro kommer med A13 Bionic chipset, og er ca. 20% hurtigere end sin forgænger, og Apple holder dermed stadig førstepladsen for hurtigste smartphone. Og samtidigt er A13 Bionic også den hurtigste GPU. Og den har en opdateret neural engine, der giver A13 Bionic endnu mere kraft til AI funktioner inden for grafik og machine-learning. A13 Bionic er i øvrigt optimeret til at optimere strømforbrug.
Tre kameraer på bagsiden og et større kamera på forsiden
iPhone 11 har fokus på kamera og billedkvalitet. På bagsiden finder man 3 linser (Vidvinkel, telefoto og et ultra-bredt objektiv). Alle tre linser på bagsiden er på 12MP, og tilbyder op til 120 graders vidvinkel. Samtidigt har man op til 2x optisk zoom.
Kameraet på forsiden går fra 7 til 12 megapixel, og objektivet har fået en ekstra linse. Og nu kan du optage 120fps slowmotion videoer med selfie-kameraet. Og samtidigt har de opdateret deres FaceID til 3. generation, som ifølge Apple selv skulle være endnu hurtigere.
Apple viste en række billeder taget af fotografer, og de var imponerende, så det skal blive spændende om de kan vinde over Samsung og Huawei på DxOMark
Apple viste også et preview af en ny funktion der kommer i en softwareopdatering senere på året. Funktionen kaldes “Deep Fusion”, og virker på mange måder som HDR optimeret til iPhone. Den tager 9 billeder i et burst og sætter dem sammen til et optimeret billede som står flot belyst og med lavT støjniveau.
Video kan optages i op til 4K/60, og det viste Apple også en demo af ved præsentationen. Der er kommet en avanceret edit funktion direkte i foto-appen som også kan redigere video.
Større batteri til begge modeller
Både iPhone 11 Pro og 11 Pro Max har fået større batterier end deres forgængere.
Samtidigt har man endeligt udskiftet den lille 5W oplader ud med en 18W USB-C fast-charge oplader, der kører USB-C til lightning. Og batteriet yder 4-5 timer mere om dagen på Pro og Pro Max.
Æv, ingen USB-C selvom den er PRO
Men Apple skuffer, når det gælder porten. Man holder stadig fat i Lightning porten på undersiden af telefonen. Det er skuffende at Apple ikke vælger USB-C når man nu har valgt at give den Pro navnet.
Ekstra funktioner
- Den nye U1-chip, der er designet af Apple, bruger Ultra Wideband-teknologi, som er den første af sin slags i en smartphone, til rumlig bevidsthed. iOS 13.1 lanceres den 30. september, og AirDrop bliver dermed endnu bedre med retningsbevidste forslag.
- Face ID, som er den mest sikre ansigtsgenkendelse på en smartphone, bliver op til 30 procent hurtigere og nemmere at bruge med forbedret ydeevne ved forskellige afstande og understøttelse af flere vinkler.
- Rumlig lyd giver en fordybende surroundsound-oplevelse, og Dolby Atmos sikrer kraftfuld, medrivende lyd på iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.
- LTE i gigabit-klassen op til 1,6 Gbps og Wi-Fi 6 muliggør endnu hurtigere downloadhastigheder og dobbelt-sim med eSIM.
Galleri
Video
Her er Apples PR video for modellerne
https://www.youtube.com/watch?v=cVEemOmHw9Y
Pris og tilgængelighed
iPhone 11 Pro koster:
- 64 GB kr. 8.899,-
- 256 GB kr. 10.299,-
- 512 GB kr. 12.099,-
iPhone 11 Pro Max koster:
- 64 GB kr. 9.799,-
- 256 GB kr. 11.199,-
- 512 GB kr. 12.999,-
Kan bestilles fra fredag d. 13/9 kl. 14:00
Leveres fra 20/9