Efter Note 10-lanceringen der har Samsung slettet de videoer der drillede Apple med manglende minijack og microSD-slot.
Samsung driller ikke længere Apple, med at iPhone mangler analog hovedtelefonudgang eller kortlæser for memory-kort.
Nu hvor de selv har lanceret modeller uden, så er drillevideoerne fjernet fra YouTube.
Videoerne dukkede op sidste år og overlod ikke noget til fanatsiden. For scenen var sat til det der lignede en Apple-butik og den gennemgående figur var en medarbejder med et Apple-logo på trøjen, og den smartphone de talte om kunne kun være iPhone X.
Hver af de korte videoer fokuserede på ét element ved Apple-produkterne, som der blev gjort grin med.
En af videoerne gjorde grin med at der ikke længere var et minijack stik til hovedtelefoner, og at der derfor skulle anvendes en dongle (omsætter) hvis de skulle tilsluttes.
En anden af videoerne gjorde grin med at iPhone ikke har kortlæser for memorykort, og aldrig har haft det.
Men nu har Samsung selv droppet begge dele i Galaxy Note 10, mens der i den større Galaxy Note 10+ godt nok er microSD, men heller ingen minijack.
Alle videoerne, der drillede Apple, er fjernet fra YouTube.
Se også: Flagskibet Samsungs Galaxy Note 10 klar i 2 udgaver