Samsung vender tilbage til det nordiske PC-marked med en tynd sag med lang batteritid: Galaxy Book S
Samsung sender nu en ny ultratynd laptop på markedet. Det markerer samtidig den koreanske elektronikleverandørs tilbagevenden til det nordiske PC-marked.
Galaxy Book S er en tynd, 4G-tilsluttet laptop med en banebrydende batterilevetid. Samsung fortæller at bare én opladning er nok til at afspille video i 23 timer.
Computeren drager fordel af mobiliteten og forbindelsen i en smartphone og ydelsen, strømmen og produktiviteten på en pc.
Det er gjort muligt ved at rykke fra de klassiske x86 CPU’er over på det nye ARM-baserede chipset fra Qualcomm: Snapdragon 8cx. Det er en 7-nanometer CPU designet til PC’er.
Windows 10 PC
Samsung Galaxy Book S kører Windows 10 og er udstyret med en 4G-forbindelse, så der kan arbejdes på farten.
“Vi er meget glade for at introducere en laptop i Norden, som supplerer vores eksisterende produktsortiment. Med Galaxy Book S dækker vi alle vores kunders behov for arbejde og underholdning samt grænsen mellem disse to”, fortæller Claus Holm, IM Director & dansk Country Manager hos Samsung, og fortsætter:
“Galaxy Book S kombinerer den bedste mobile funktionalitet fra Samsung med Microsofts førende produktivitetsløsninger og Qualcomm Technologies, for dermed at tilbyde en enhed med mobilproduktivitet i topklasse”.
Always On, Always Connected
Samsung fortæller at Galaxy Book S er designet til at ændre på, hvordan og hvor man kan bruge sin pc – ved altid at være tændt, altid forbundet og altid tilgængelig.
4G-forbindelsen kan både være via et fysisk SIM-kort eller e-SIM.
Skærmen på Galaxy Book S lyser op ved første berøring, hvilket gør den tilgængelig med det samme. Galaxy Book S bruger USB-C til opladning og tilslutning.
En let sag
Den er ultralet. Vægten er blot 0,96 kg. Til sammenligning vejer en MacBook Air 1,25 kg, så Samsung har virkelig formået at holde vægten nede her.
Skallen er anodiseret aluminium og skærmen 13,3 tommer med touch. Lyden leveres af AKG, og der sidder stereo højtalere i. Men der understøttes også dekodning af Dolby Atmos.
Samsung Galaxy Book S har også 256 GB intern lagerplads og plads til 1 TB ekstra via hukommelseskort.
Enheden kan låses op via fingeraftrykslæser.
Leveres i farven: Mercury Grey
Pris og tilgængelighed
Samsung Galaxy Book S koster kr. 8.599,-
Kommer på markedet i 4. kvartal 2019
- LG er først ude med understøttelse til NVIDIA G-Sync på OLED-TV
- Hvis du er VW fan, så kan du nu få en bus som køleskab
- Her er Sony’s 40th anniversary Walkman
- Her er Huawei’s FreeBuds 3 med støjreduktion
- VIDEO: Her er iPhone 11 og iPhone 11 Pro Max
- Huawei’s nye AI chipset vises frem på IFA 2019
- Samsung er gået all-in på QLED 8K i 55 – 98 tommer
- DALI lancerer trådløse kvalitetshovedtelefoner til skarpe priser