Den 1. august tilsluttede Huawei Technologies sig Paris Call-deklarationen – et internationalt samarbejde, der forpligter medlemmerne til at samarbejde om et af verdens mest presserende og komplicerede spørgsmål: at gøre digitale produkter mere sikre, styrke det kollektive forsvar mod cyberkriminalitet og fremme samarbejde mellem alle involverede på tværs af landegrænser.
Ved at tilslutte sig Paris Call bliver Huawei en del af et samarbejde, der allerede tæller 67 lande, 139 NGO’er fra hele verden og 358 selskaber fra den private sektor. Paris Call, der er blevet til på initiativ af Frankrigs præsident, Emanuel Macron, og UNESCO, tæller blandt andre medlemmer som Europol, Det danske Handelskammer, Facebook, Siemens, IBM, Ericsson og Telenor.
Som markedsledende leverandør af informations- og kommunikationsteknologi investerer Huawei betydelige summer i forskning for at gøre produkter og løsninger så sikre som muligt.
“Det er selve fundamentet for Huaweis eksistens, at vi altid stræber efter bedre sikkerhed”, siger John Suffolk, Global Cyber Security & Privacy Officer hos Huawei, og fortsætter:
– Vi støtter fuldt ud enhver bestræbelse, idé eller ethvert forslag, der kan højne sikkerheden ved brug af produkter og tjenester – for regeringer, kunder og deres kunder. Globale tiltag, der stræber mod at styrke forsvaret mod cyberkriminalitet, herunder åbenhed, transparens og internationale standarder, har vores fulde opbakning.
Som medlem af Paris Call vil Huawei især gå ind i arbejdet for internationale, objektive standarder for test- og verifikation. Standarder, der skal gælde for alle teknologileverandører. Ved at skabe fælles, objektive tredjepartsstandarder for sikkerhedstest af produkter fra alle teknologileverandører, kan beslutninger om sikkerhed baseres på fakta snarere end følelser eller politisk retorik.
Tilslutningen til Paris Call understreger samtidig Huaweis grundlæggende ønske om at samarbejde med regeringer, andre private virksomheder og civilsamfundet generelt for at udvikle og sikre foranstaltninger, der gør den digitale verden mere sikker.
Om Paris Call: Tilhængere af Paris Call forpligter sig til at:
|