Forside * Featured

TEST: IKEA SYMFONISK – En bordlampe med Sonos lyd

-

Vi har testet den nye IKEA SYMFONISK bordlampe med indbygget Sonos lyd. Og er imponeret over hvad samarbejdet mellem to giganter kan gøre for det smarte hjem.

Da IKEA og Sonos for snart længe siden annoncerede et samarbejde, så lader det til at det bliver begyndelsen på et langt og spændende samarbejde. Vi har testet IKEA SYMFONISK bordlampe højttaler, der er 100% kompatibel med Sonos’ økosystem, og kan bruges på lige fod med alt andet Sonos udstyr.

Annonce:

Vi modtog IKEA SYMFONISK i Juni, og har testet den i over en måned, og her kan du læse om alle vores erfaringer med den nye Sonos familie fra IKEA.

 

Lad os endeligt få nogle flere farver af stof at vælge imellem.

 

Udpakning og installation

Selvfølgelig kommer en Sonos højttaler fra IKEA i en brun papkasse, og selvom der ikke skal bruges IKEA efterhånden meget kendte unbracconøgle, så skal man selv montere lampeskærmen efter man har monteret en el-pære i lampen, men mere om installationen om lidt, først skal vi tale design.

IKEA SYMFONISK bordlampen er designet omkring en Sonos PLAY:1, der ser ud til at den er blevet beklædt med stof i enten lys eller mørkt design. Farverne matcher resten af Sonos højttaleres, og det er fint nok. Personligt håber jeg dog på at nogle vil begynde at lave lampeskærme og højttalerstof (kan tages af og vaskes), i andre farver for at give den et mere personligt udtryk.

 

Betjeningsknapperne på IKEA SYMFONISK

 

På lampens fod finder man knapper til at starte / slukke for musik og lydstyrke / nu og næste. På lampens side finder man en tænd/sluk kontakt for lampen. Det er ikke en lysdæmper, da IKEA anbefaler at man køber en IKEA TRÅDFRI pære som har dæmper indbygget. Man kan naturligvis også vælge andre fabrikater fra f.eks. Philips HUE.

Sammen med højttaleren får man iøvrigt et lækkert strømkabel og et ethernet kabel.

IKEA SYMFONISK bordlampen’s design vil nok dele folk, for enten synes man den er pæn, eller også synes man den er meget lidt køn. Personligt hører jeg til den første gruppe. Jeg kan godt lide lampen, fordi den kombinerer to vigtige roller for et natbord, hvor der normalt ikke er meget plads til at placere både lamper og højttalere.

Installationen er hurtigt og let som man kender det fra Sonos. Efter man har tændt den første gang, så er det bare at smide den ind i sin Sonos installation, og så er den klar. Hvis du vil have den bedste lyd ud af højttaleren kan jeg anbefale at man lige bruger 5 minutter på at lave en TruePlay tuning. For SYMFONISK understøtter både TruePlay og kan også sættes op i et stereo-par eller som baghøjttalere i et Sonos surround miljø.

 

 

Hvordan lyder den

IKEA SYMFONISK bordlampe er på mange måder direkte sammenlignelig med en klassisk Sonos PLAY:1. Den har en meget identisk fyldig lyd, og den spiller rigtigt godt udfra sin størrelse.

Vi spillede både Sade “Soldier of Love”, men også både hårdt og elektronisk musik fik fin fylde. Eneste ting der undrede mig lidt, var da jeg lavede en direkte sammenligning mellem Sonos PLAY:1 og IKEA SYMFONISK højttaleren, så var det som om der var lidt mere bund i Sonos PLAY:1 højttaleren. Det må udelukkende være kontakten mellem flade og højttaler der giver den forskel, fordi de to højttalere på nærmest alle områder deler komponenter.

Som tidligere skrevet, kan du bruge Sonos TruePlay til at tune højttaleren, så den lyder sit bedste udfra hvor du placerer den, og som tidligere skrevet kan du også sætte IKEA SYMFONISK op som stereo-par, eller lade dem fungere som baghøjttalere i et surround miljø.

Vi har desværre ikke haft to identiske IKEA Symfonisk højttalere, så vi har ikke kunne teste stereo-par.

Men uanset, så er lyden klart godkendt.

 

Apple AirPlay 2 på Sonos

 

Brug din Sonos app som du kender den

IKEA har ikke deres egen Sonos App, men du kan bruge den velkendte app til både iOS, Android, Mac og Windows, og IKEA SYMFONISK styres og installeres på samme måde som en hvilken som helst Sonos højttaler.

IKEA Symfonisk kan deltage i både grupper og som individuelle højttalere i dit Sonos Setup, og opdateres fra Sonos når der er ny firmware til højttalerne.

Det skal blive spændende at følge IKEA SYMFONISK om de får lige så lang tids support som Sonos er kendt for, hvor mine mere end 10 år gamle enheder stadig opdateres. Men indtil nu, har de fulgt mine andre Sonos højttaleres opdaterningsmønster.

IKEA kommer i efteråret med en fjernbetjening til SYMFONISK serien, men vi har ikke haft mulighed og teste den endnu, og vender derfor tilbage hvad den kan i samarbejde med SYMFONISK højttalerne.

 

Nest Home Hub

 

Den har ikke digital assistent indbygget, men kan bruges sammen med både Alexa og Google Assistant

IKEA SYMFONISK har ikke selv indbyggede mikrofoner, og kan derfor ikke som f.eks. Sonos One fungere som digital assistent, men da den fungerer 100% kompatibelt med resten af Sonos familien, kan du sagtens have f.eks. en Google NEST Hub, og så styre højttaleren med den, når Sonos snart officielt frigiver den til brug i Danmark. Og har du så smidt en IKEA TRÅDFRI eller en Philips HUE pære i lampen, kan du både styre musik og lys fra dine intelligente enheder.

Men den har indbygget AirPlay og kan bruges som en højttaler i dit Apple univers, men den understøtter ikke Google Audio cast, så har du en Android telefon, så kan du ikke bruge den direkte som ekstern casthøjttaler. (Om det kommer med den officielle Google Assistant opdatering når den kommer ved vi ikke på nuværende tidspunkt.)

 

 

Det eneste der skræmmer undertegnede, er det faktum at jeg nu er nødt til at gå i IKEA for at købe min lyd. Men jeg tror jeg vil gøre undtagelsen, for personligt skal jeg da have en IKEA SYMFONISK bordlampe i mit soveværelse.

 

Video

 

Konklusion

IKEA SYMFONISK bordlampe har været et ualmindeligt behageligt bekendtskab.

Den lyder ligesom en Sonos PLAY:1, og så får du lige en bordlampe med i kassen. Designet er en smagssag, og der må det være op til den enkelte om de synes den er pæn eller grim. Som sagt håber jeg selv på at der hurtigt kommer nogle hacks, hvor man kan købe andre lampeskærme og stof, så man kan give den mere sprællende farver.

Men IKEA SYMFONISK bordlampe er en god wifi-højttaler, og samarbejdet med Sonos er garanteret at blive et hit. Prisen på 1.699,- skræmmer ikke, da det kun er 400 kr. mere, end du skal give for en Sonos PLAY:1, og så har du en smart bordlampe med indbygget højttaler.

 

LÆS OGSÅ: TEST: IKEA SYMFONISK – Reolhøjttaler til rigtig attraktiv pris

 

Pris og tilgængelighed

IKEA SYMFONISK bordlampe kan købes fra 1. August og kommer i farverne sort og hvid (grå og mørkegrå) til en pris på 1.699,- DKK.

Produktet kan købes i IKEA’s butikker og online på IKEA’s webshop. Du kan se lagerstatus i de enkelte varehuse her.

 

Se også

Vi har også testet det andet Sonos-produkt hos IKEA:

TEST: IKEA SYMFONISK – Reolhøjttaler med Sonos til rigtig attraktiv pris

 

Mål

BxHxD: 216 x 401 x 216 mm

 

IKEA SYMFONISK Bordlampe
DESIGN
LYD
PRIS
Læs bedømmelse0 stemmer
Plus
Perfekt til soveværelset
God lyd udfra størrelse
Du får meget for prisen
Minus
Savner flere farve-valg og skærme
4
Karakter
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.