Sony: Her er markedets bedste aktive støjreduktion i ægte trådløse in-ear hovedtelefoner.
Nu kommer 3. udgave af Sonys trådløse in-ear hovedtelefoner, og WF-1000XM3 tager den aktive støjreduktion til nye højder.
Sony fortæller at de har målt på disse in-air efter JEITAs anbefalinger (Japan Electronics and Information Technology Industries Association) og nået frem til at nyheden er markedsledende.
Altså har den bedste støjreduktion blandt de ægte trådløse støjreducenrende hovedtelefoner på markedet (per 1. juni 2019). Det er opnået via deres nye ‘HD Noise Cancelling Processor QN1e’ kombineret med en ‘Dual Noise Sensor-teknologi’.
WF-1000XM3 byder ifølge Sony desuden på god lyd, en stabil forbindelse, en komfortabel pasform, lang batteritid, Adaptive Sound Control, stemmeassistent og touch-betjening.
Lyden bearbejdes i 24-bit gennem Sonys chip med DAC (digital til analog konverter) og forstærker, og den indbyggede Digital Sound Enhancement Engine HX (DSEE HX™) kan forbedre lydkvaliteten af komprimeret musik som MP3 under opskaleringen.
Mange trådløse in-ear fungerer ved at lyden modtages trådløst af den ene enhed, der så videresender lyden over til den anden enhed. Men med en nyudviklet Bluetooth-chip i disse in-ear, der modtages lyden simultant i begge ører samtidig.
Det giver en lavere forsinkelse af lyden på eksempelvis film og tv. Sammen med en optimeret antennestruktur, sikrer det ifølge Sony en god og stabil forbindelse på Bluetooth.
Med fire forskellige størrelser af hybride-ørepuder og tre størrelser af Triple Comfort-ørepuder, kan alle finde den rette størrelse.
Batteritid
Sony fortæller at WF-1000XM3 holder strøm i op til 6 timers brug med aktiv støjreduktion og op til 8 timer uden.
Etuiet indeholder batteri og disse in-ear oplader når de placeres der i. En fuldt opladet etui kan benyttes til 3 fulde opladninger af hovedtelefonerne.
Der er Quick Charge-funktion indbygget, hvor blot 10 minutters opladning giver yderligere 90 minutters brug.
Det tager ca. 1,5 timer for en fuld opladning af hovedtelefonerne mens en fuld opladning af etuiet tager ca. 3,5 timer.
Nem betjening
For enkel betjening kan man bruge Quick Attention-funktionen til at kommunikere uden at fjerne hovedtelefonerne.
Placer en finger på touch-panelet på den venstre hovedtelefon for at sænke lydstyrken, så man lige kan høre hvad der bliver sagt, uden at tage dem ud af øret.
Touch betjening kan konfigureres efter personlige præferencer, til styring af play, pause, skip eller taleassistent (Google Assistant).
Sony WF-1000XM3 opdager også når der fjernes en af hovedtelefonerne fra øret, og kan automatisk sætte afspilningen på pause når det sker. Sættes enheden tilbage i øret, så fortsættes afspilningen hvor den slap.
PR Video
Galleri
Pris og tilgængelighed
Sony WF-1000XM3 koster ca. kr. 2.000,-
Fås i sort og råhvid og kommer til salg fra midten af august.
Specifikationer
Størrelse og vægt | |
VÆGT | Ca. 8,5 g x 2 |
Generelle funktioner | |
HOVEDTELEFONTYPE | Lukkede, dynamiske |
DRIVERENHED | 6 mm, dome-type (CCAW-svingspole) |
MAGNET | Neodym |
FREKVENSKURVE (BLUETOOTH®-KOMMUNIKATION) | 20 Hz - 20.000 Hz (44,1 kHz sampling) |
VANDTÆT | Nej |
NFC | Ja (etui) |
DSEE HX | Ja |
Batteri | |
BATTERIOPLADNINGSTID | Ca. 1,5 timer |
BATTERIOPLADNINGSMETODE | USB-opladning (med etui) |
BATTERILEVETID (KONTINUERLIG MUSIKAFSPILNINGSTID) | Maks. 6 timer (NC slået til) / maks. 8 timer (NC slået fra) |
BATTERILEVETID (KONTINUERLIG KOMMUNIKATIONSTID) | Maks. 4 timer (NC slået til)/maks. 4,5 timer (NC slået fra) |
BATTERILEVETID (VENTETID) | Maks. 9 timer (NC slået til)/maks. 15 timer (NC slået fra) |
Bluetooth-specifikation | |
BLUETOOTH®-VERSION | Bluetooth-specifikation, version 5.0 |
EFFEKTIVT OMRÅDE | Synlig linje ca. 10 m |
FREKVENSOMRÅDE | 2,4 GHz frekvens (2,4000 - 2,4835 GHz) |
PROFIL | A2DP, AVRCP, HFP, HSP |
UNDERSTØTTEDE LYDFORMATER | SBC, AAC |
UNDERSTØTTET INDHOLDSBESKYTTELSE | SCMS-T |
Støjeliminering | |
ON/OFF-KONTAKT TIL STØJELIMINERING | Ja |
AUTOMATISK AI-STØJELIMINERING | Nej |
Opladningsetui | |
BATTERIOPLADNINGSTID | Ca. 3,5 timer |
VÆGT | Ca. 77 g |
Hvad er der i kassen | USB-kabel: USB Type-C TM (ca. 20 cm) |