Forside * Featured

Nu reklamerer IKEA for Sonos-højttaler og rullegardin

-

Ny IKEA-reklame viser Symfonisk ‘Sonos’-højttalere sammen med et af de nye smart-rullegardiner.

Der ser ikke ud til at komme flere forsinkelser på de nye IKEA smart rullegardiner, Fyrtur og Kadilj.

Oprindelig var rullegardinerne sat til dansk lancering i begyndelsen af februar, men de blev taget af kataloget igen fordi IKEA gerne ville have flere funktioner med i premieren, som styring via Trådfri smarthjem.

Annonce:

I begyndelsen af juni kunne IKEA så fortælle recordere.dk at lanceringen var sat til 1. august. Samme dag som IKEAs ‘Sonos’-højttalere lanceres, under navnet Symfonisk.

Det lader til at holde, for nu har IKEA sendt en dansk reklame (PR-video) ud, hvor man ser deres Symfonisk lampe-højttaler i funktion og et rullegardin der automatisk kører op.

Rullegardinerne kommer i forskellige størrelser og i en udgave der er lystæt og en anden der lader lyset komme igennem. Priserne ligger mellem kr. 699,- og kr. 1.199,-

Vi har en test på vej af IKEA Symfonisk – de Sonos-kompatible højttalere. Den vil være klar ingen salgsstart.

 

Se også

Alt om IKEAs elektriske smart-rullegardiner

Vi har set IKEA SYMFONISK – Og WOW

IKEA lydfjernbetjening til Sonos og Symfonisk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.