Forside * Featured

LG ruller Airplay 2 og Homekit ud til udvalgte TV næste uge

-

 

Apple AirPlay 2 på vej til LG 2019 TV

LG var blandt de første på CES 2019 i Las Vegas til at love at nogle af deres 2019 TV ville understøtte AirPlay 2. Nu har LG svaret en bruger, at det kommer inden 1. august.

Har du et 2019 LG TV, så er der stor sandsynlighed for at du inden for de næste syv dage får en opdatering, der giver dit TV understøttelse for både Airplay 2 og Apple Homekit.

Annonce:

En Twitterbruger spurgte LG, om hvornår Homekit supporten kom, og fik svar fra LG Australien, at opdateringen var på vej, og ville komme om en uge. Det kræver dog at brugerne opdaterer til seneste iOS opdatering der kom i går aftes. LG kræver at klienterne har iOS 12.4 installeret på deres enheder.

Indtil nu er det dog kun LG Australien der har bekræftet at det kommer, men mon ikke det kommer til resten af verden samtidigt.

 

Kunder beder LG om at overveje 2018 TV også

I den samme twittertråd kan man læse flere kunder, der beder LG om at rulle samme funktionalitet ud til 2018 TV modellerne. Indtil nu har LG kun lovet at 2019 modellerne får opdateringen. Dette var også det løfte LG gav på CES i Las Vegas.

Men da LG stadig sælger mange 2018 modeller, håber kunderne at LG vil overveje at give den opdatering til deres TV modeller også.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.