Forside * Featured

Alternativt rejseprogram hitter på DRTV

-
Nul stjerner – Jan og Morten på storbyferie i Kairo (Program 3:5). Foto: Impact TV / DR

TV-serien ’Nul stjerner’ er blevet sommerens hit på DRTV streaming.

Populære tv-serier behøver ikke være krimi, thriller, fantasy eller komedier. Noget så fjernt fra det, som en serie af alternative rejseprogrammer, er blevet et rent sommerhit på streamingtjenesten DRTV.

Serien hedder ‘Nul stjerner’, og her besøger tv-værterne Morten Kirckhoff og Jan Elhøj steder der er upopulære på rejseguides som Tripadvisor.

Annonce:

Fremme ved destinationerne benytter de hverken rejseguides eller menukort, når de er på tur rundt.

“Vi kan varmt anbefale, at man slår sig ned på restauranter med mange lokale, og så kigger man på det, de andre får, og peger på det, man gerne vil bestille hos tjeneren. Det kommer der tit nogle sjove og anderledes oplevelser ud af”, lyder det fra værterne som kaster sig ud i at prøve mad de fleste danskere nok ville gå i en stor bue udenom. Dette krydret med lokale seværdigheder.

“For mig at se så får man en langt mere ægte og autentisk oplevelse, hvis man går uden om ranglisternes topscorere”, fortæller Morten Kirckhoff til dr.dk. Han kunne aldrig selv finde på at rejse efter en app som Tripadvisor.

 

250K på 2 dage

Tv-serien er blevet denne sommers helt store hit på streaming.

250.000 har allerede nu streamet afsnit 1 af serien, der er i 5 dele.

55.000 har set hele serien, på de første to dage den har været tilgængelig på streaming. Det fortæller DR Medieforskning.

 

Nul Stjerner

Seriens fem afsnit er:

1:5 – Forlænget weekend i Albanien
2:5 – Roadtrip i Georgien
3:5 – Storbyferie i Kairo
4:5 – Vinferie i Moldova
5:5 – Skiferie i Ukraine

Link til serien på DRTV

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.