Forside * Featured

Tilbudskrig: Prisjagt kommer til Danmark

-
Carl Vult von Steyern, nordisk chef hos Prisjagt.

Der er dømt krig om kunder, der jager gode priser på de forskellige e-shops i Danmark. I dag annoncerer Prisjagt, at de åbner i Danmark.

Prisjakt blev grundlagt i 2002, og kan i dag kalde sig den førende prissammenligningstjeneste i Norden, målt på brugere og omsætning.

Nu introduceres tjenesten i Danmark. Et marked, der ifølge den nordiske chef har et stort potentiale.

Annonce:

“Danmark er et modent marked med prisbevidste forbrugere, og det passer godt til vores service,” siger Carl Vult von Steyern, nordisk chef hos Prisjagt i en pressemeddelse.

I Danmark hedder den: Prisjagt.

 

Der kan være penge at spare ved at søge efter de bedste tilbud

 

På Prisjagt kan forbrugerne sammenligne priser, produktegenskaber og læse andre brugeres anmeldelser.

Siden begyndelsen i Sverige i starten af 00’erne har prissammenligningstjenesten differentieret sig fra sine konkurrenter på markedet ved at sætte forbrugeren først. Det har ført til, at Prisjagt i dag anses som en uafhængig sammenligningstjeneste med fokus på smart shopping.

“I modsætning til mange af vores konkurrenter har vi ingen indkøbskurve på siden, vi lader ingen butikker eller produkter komme højere op i resultatfeltet, og vi indekserer alle, uanset om forhandlerne annoncerer hos os eller ej. Det handler i bund og grund om, at vi ikke tror på, at man skal købe hvad som helst; køb smartere snarere end oftere og mere,” siger Carl Vult von Steyern.

Prisjagt er eget af mediekoncernen Schibsted og findes i dag 10 lande.

Målet med den danske lancering er til næste år at have vundet en tilstrækkelig stærk nok position til at etablere et kontor i Danmark og ansætte lokalt.

“Vi har en veludviklet tjeneste med millioner af brugere i Norden. På det danske marked, hvor de fleste mennesker allerede er prisbevidste forbrugere, er vores fokus derfor at få så mange som muligt til at teste tjenesten. På den måde vil vi forsøge at opbygge en tillid til vores produkt, og dermed tror vi på, at mange vil komme tilbage,” siger Prisjagts nordiske chef.

Norden er et af de mest modne e-handelsmarkeder i Europa og Danmark det næststørste. I 2018 handlede danske forbrugere for 56,2 mia. kr. ifølge rapporten PostNord-rapporten ‘E-handeln i Norden’. Desuden foretrækker hver tredje dansker, ifølge Prisjagt, at foretage deres indledende research før et køb online på mobilen.

Tjenesten er åbnet på prisjagt.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.