Fans af den danske Netflix-serie, The Rain, kan se frem til en tredje og sidste sæson.
The Rain, den danske sci-fi-serie på Netflix, har fået en tredje og sidste sæson.
I 2020 vender den postapokalyptiske tv-serie tilbage med nye afsnit. Det skriver Ritzau.
“Vi føler os meget privilegerede over at kunne fortsætte vores gode samarbejde med Netflix på den tredje og sidste sæson”, lyder det fra seriens producer, Christian Potalivo, og manuskriptforfatter, Jannik Tai Mosholt, i en pressemeddelelse.
“Vi har altid set det som en historie over tre sæsoner og sigter efter at give karaktererne i showet en intens rejse i vores sidste sæson, samtidig med at vi vil give seerne den store finale, de fortjener, og som vi altid har villet fortælle”, lyder det fra skaberne af The Rain.
Den 3. også sidste sæson vil få 6 afsnit.
Størst blandt de ikke-engelsksprogede serier
Netflix fortæller at The Rain nu er set af 30 millioner af deres brugere, hvilket gør det til den mest seete af Netflix’ original-serier der ikke er på engelsk originalsprog.
Med The Rain er det dog muligt at se serien med et engelsk lydspor, hvor indtalingen af de engelske stemmer er udført af mange af skuespillerne selv. På den måde er det engelske lydspor mere tro mod originalen, end når helt fremmede har lavet engelsk ‘dub’.