Forside * Nyheder

Efter BFE: Dansk-svensk samarbejde om forbrugerelektronik

-
Foto: Shutterstock.com

Efter lukningen af BFE, der samles producenter af forbrugerelektronik nu i en ny aftale der varetages af APPLiA

Pr. 1. juli 2019 samles interessevaretagelsen for producenter af hvidevarer og forbrugerelektronik (radio/TV) under samme brancheorganisation.

APPLiA, der hidtil har varetaget dansk-svenske interesser for hvidevare-producenter, har indgået en samarbejdsaftale om fremtidig interessevaretagelse med producenterne af forbrugerelektronik.

Annonce:

I 1940’erne blev en brancheforening for radio- og TV-fabrikanter stiftet. Seere af Krøniken kan måske huske det omtalt i tv-serien. I 1990’erne gik producenterne sammen med mediedistributører i BFE – Brancheforeningen for Forbrugerelektronik.

Med udgangen af september 2018 gik mediedistributører og elektronikproducenter dog igen hvert til sit, og BFE lukkede. Distributørerne fortsatte som Danske Mediedistributører mens producenterne blev midlertidigt ‘branche-hjemløse’.

APPLiA vil, foreløbig for en 2-årig periode, varetage konsulentarbejde for producenter af forbrugerelektronik i Danmark og Sverige. Dette under navnet Consumer Electronics Danmark.

“Consumer Electronics Danmark vil tage hånd om producenternes samfundsansvar – inden for miljø, energi, elektronikskrot, forbrugerret, sikkerhed mv”, fortæller APPLiA Danmarks direktør Henrik Egede.

“Producenter inden for forbrugerelektronik har i dag et nordisk set-up. Derfor er det også logisk at have nordisk interessevaretagelse”, fortæller Klas Elm, adm. dir. i Elektronikbranschen i Sverige.

Dermed er et nyt kapitel i skrevet for elektronikproducenter der opererer i Danmark.

“Med et glimt i øjet: vi går fra cognac-glas i Krønikens tid til cirkulær økonomi. Der er nok af udfordringer. Vi ser øget fokus fra forbrugerside og fra politisk hold på elektronik”, siger Henrik Egede, direktør for APPLiA Danmark.

De virksomheder, der i første omgang har tiltrådt aftalen, er Samsung, Panasonic, TCL, TPV (Philips), Yamaha og Harman. Men aftalen er åben for tilslutning fra andre producenter af forbrugerelektronik.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.