Bang & Olufsen nedjusterer igen forventningerne til regnskabsåret efter svigtende TV-salg.
B&O har ikke solgt så godt som de håbede på. Det fik den danske elektronikvirksomhed til at sænke forventningerne til regnskabsåret 2018/19 som ender med udgangen af 2. kvartal.
Tilbage i marts der nedjusterede de forventningerne til et fald i omsætningen for hele regnskabsåret på 10%. Men nu venter de faldet bliver på 13-14% istedet.
Bang & Olufsen er udfordret af et svigtende TV-salg.
“Vi vidste, at fjerde kvartal ville være udfordrende, og at især salget af TV til vores forhandlere ville være forbundet med en betydelig usikkerhed”, fortæller CEO i Bang & Olufsen, Henrik Clausen, og han fortsætter:
“Desværre har TV-salget i vores europæiske monobrand-netværk ikke normaliseret sig, som vi ellers forventede”.
B&O fremviste i april måned et nyt TV, Beovision Harmony, baseret på et 77″ OLED TV. Det kommer dog først i handlen til oktober.
Det er primært på det europæiske marked at salget svigter af de klassiske B&O-produkter.
Trods de kvaler fortsætter arbejdet med at transformere forretningen til de nye tider, og den proces er ifølge Henrik Clausen nået langt, ligesom B&O forventer lønsom vækst i næste regnskabsår.