Forside * Nyheder

Hæder til dansk designvirksomhed

-
SACKit hovedtelefoner og trådløs oplader

En kompromisløs og ambitiøs tilgang til design og produktudvikling kaster nu fornem hæder af sig for aalborgensiske SACKit.

Virksomheden, der fik sit gennembrud ved at relancere sækkestolen som et eksklusivt loungemøbel, har vundet; ikke bare én, men hele to Red Dot Design Awards. Det er hovedtelefonen TOUCHit samt den trådløse oplader og powerbank CHARGEit, der er kommet med i det fornemme selskab hos en af verdens mest anerkendte design institutioner.

“Jeg er mega glad og ekstremt stolt. SACKits produktudvikling er bygget op omkring, at vi kun laver ting, som vi gerne selv vil eje. Derfor er det et kæmpe skulderklap for os, at en så anerkendt organisation som Red Dot bekræfter os i, at vores produkter er lige så fede, som vi selv synes. For mig er det noget af det største, vi kan opnå”, siger stifter og CEO Kristoffer Glerup.

Annonce:

 

CHARGEit fra SACKit

Trådløs opladning og hovedtelefoner imponerer

Både TOUCHit og CHARGEit blev lanceret i slutningen af 2018 og har fået en flot modtagelse blandt såvel kunder som anmeldere. Fælles for dem begge er, at SACKit har set et hul i markedet og skabt nytænkende produkter af høj kvalitet, hvilket netop er nogle af de kriterier, som Red Dot-juryen vægter højt.

Priserne overrækkes den 8. juli ved en gallafest i Aalto-Musiktheater i den tyske by, Essen. SACKit vil herefter, sammen med de øvrige vindere, indgå i den officielle Red Dot-udstilling ”Design On Stage” i Red Dot Design Museum Essen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.