Sony vil levere SSD der kan tåle at blive brugt og være med på tur.
De kommende Sony SSD kommer i to udgaver: En ‘high performance’ SL-M og en standard kompakt SL-C.
Begge er hårdføre overfor støv, vand og slag. Nøgleord er:
- IP67 rating: Tåler at være under vand ned til en meters dybde i 30 minutter
- Tåler fald fra 3 meters højde
- Tåler tryk på op til 6000 kgf (kilogram-force) og bøjning op til 2000 kgf.
Dette med op til 1000 MB/s (for performance-modellen SL-M) læsning og skrivning og AES256-bit kryptering på hardwareniveau for beskyttelse af data.
Det er SSD der kan tåle at blive brugt og være med på tur. Det kan være til fotografen eller kameramanden, eller andre kreative fag hvor der er brug for bærbar lagerplads der er mere holdbar.
Kabinettet er lavet ud af et stykke aluminium og det sikrer SSD’en er stødsikker fra alle retninger. USB-C tilslutningen, der er USB 3.1 Gen 2 på begge modeller, er vandtæt. Dette helt uden et særligt dæksel el.lign.
Hvor SL-M med sin indmad af NVMe SSD yder læse/skrive-hastigheder op til 1000 MB/s så har SL-C op til 540 MB/s ved læsning og 520 MB/s ved skrivning.
Krypteringen virker på tværs af enheder. Der kan sættes et kodeord på disken fra en Mac og derefter kan indholdet åbnes fra en Windows PC eller en Android-enhed, og vice versa.
Applikationen ‘The Lifetime Checker’ hjælper med at kontrollere status på SSD som forventet tilbageværende levetid, og der er en applikation til redning af filer der blev slettet ved et uheld.
Begge modeller kommer i størrelserne 500 GB, 1 TB og 2 TB.
Pris og tilgængelighed
Sony SL-M og SL-C serier SSD lanceres til efteråret.
Modellerne er endnu ikke prissat.