B&O Bronze Collection dækker nu næsten hele paletten af produkter
De første B&O-produkter i bronze-farven kom i slutningen af 2018 og omfattede den gang Beoplay M5, Beoplay A9, Beosound 1, Beosound 2 og Beosound Edge.
B&O forklarer: “Med sin aluminium-bronze tone; sit skræddersyede, flerfarvede stof fra Kvadrat samt det eksklusive valnøddetræ er Bang & Olufsens Bronze Collection inspireret af interiørtendenser, der bruger varme farver og kontrasterende materialer”.
Nu følger de så op på den populære varme farve ved at gøre kollektionen “komplet” – næsten da.
Nyheder er: Beovision Eclipse TV, Beolab 18, Beolab 50, Beoplay H9i hovedtelefoner samt fjernbetjeningen BeoRemote One BT.
Galleri
Tilgængelighed
Beovision Eclipse, Beolab 18, Beolab 50 og Beoplay H9i bronze vil være tilgængelige i Bang & Olufsens butikker og udvalgte forhandlere fra 17. april 2019.
Det varme, jordfarvede cover, der introduceres til Beosound Edge i Bronze Collection, vil også være tilgængeligt for Beosound Form.
Priserne er de samme som andre farvevarianter af produkterne.