Som en appetitvækker for årets Internet Week Denmark opsætter arrangørerne bag internetfestivalen torsdag den 25. april “ansigtsgenkendelse” i Bruuns Galleri i Aarhus. Her vil et kamera og en skærm teste, hvor langt danskerne er villige til at gå ved at tage et billede af forbipasserende og derefter liste opdigtede oplysninger om personen op.
Personlige oplysninger om os selv som navn, alder, sygdomshistorik og straffeattest bliver i stigende grad digitaliseret og bliver dermed gjort mere tilgængelige. Det kan der være rigtig mange fordele i, men det kan også føre til nogle store dilemmaer.
For hvor går grænsen for, hvor tilgængelige vores personlige data skal være?
I nogle kinesiske byer bruger politiet ansigtsgenkendelsesteknologi til offentligt at dele personlige data om folk, der går over for rødt. Det er blandt andet dele af folks personlige ID nummer og hjemmeadresse, der vises sammen med et billede af dem. Det hele bliver vist på storskærme, så alle på gaden kan se det. Og i London holder CCTV øje med ethvert gadehjørne. Men hvor langt vil vi gå i Danmark? Nogle vil måske finde en vis tryghed i, at man ved hjælp af ansigtsgenkendelses-teknologi hurtigt og effektivt kan spore kriminelle. Men ville de også det, hvis de selv blev scannet?
LÆS OGSÅ: Apple anklages for at bruge ansigtsgenkendelse i sine butikker
Ansigts-scanner i Bruuns Galleri
Som en appetitvækker for årets Internet Week Denmark opsætter arrangørerne bag internetfestivalen torsdag den 25. april “ansigtsgenkendelse” i Bruuns Galleri i Aarhus. Her vil et kamera og en skærm teste, hvor langt danskerne er villige til at gå ved at tage et billede af forbipasserende og derefter liste opdigtede oplysninger om personen op.
Projektleder for Internet Week Denmark, Louise Overgaard, vil være til stede ved installationen i tidsrummet 10-13.30, hvor I vil kunne interviewe hende om baggrunden for at sætte en sådan gimmick op.
Fakta
Internet Week Denmark er Danmarks førende digitale festival med 8000+ deltagere, 100+ events og 120+ talere, der løber af stablen i og omkring Aarhus d. 7.-12. maj 2019. I seks dage fyldes Aarhus og omegn med spændende og indsigtsfulde arrangementer for både børn, voksne, virksomheder og borgere.
Fælles for arrangementerne er, at de fra forskellige perspektiver taler ind i årets festival-tema om digital udvikling,Digital Change // Change Digital.
Festivalen tiltrækker både borgere, forretningsfolk, politikere, forskere, interesseorganisationer og embedsfolk i en ugelang debat om, hvad vi vil med digitaliseringen og hvordan vi kan tæmme den, så den skaber værdi og ikke truer vores identitet og demokrati. Festivalen er non-profit og finansieret af hhv. offentlige midler, sponsorater og frivillig arbejdskraft.