Amazon og Google slutter fred på streaming og det betyder bl.a. at Prime Video får Chromecast-understøttelse.
En “krig” mellem Google og Amazon har hidtil betydet at YouTube-apps ikke har været tilgængelig på Amazons-streamingenheder (Fire TV) mens streamingtjenesten Amazon Prime Video ikke har haft understøttelse for Chromecast og ikke haft bred understøttelse for Android TV.
Men nu har parterne sluttet fred. Amazon skriver i en pressemeddelse at YouTube er på vej til deres Fire TV streamingenheder, både sticks, bokse og smart tv. Disse enheder sælges dog ikke officielt i Danmark.
Til gengæld betyder den ny “fredsaftale” at streamingtjenesten Amazon Prime Video nu kommer bredere ud. Apps til den tjeneste vil få understøttelse for Chromecast samt enheder med Chromecast build-in.
Amazon fortæller at deres streamingtjeneste i den forbindelse også bliver bredere tilgængelig på Android TV. Her er de dog allerede tilgængelig på bl.a. NVidia Shield TV.
Ændringerne sker i de kommende måneder.