Telenor tager første skridt til udrulningen af eSIM i Danmark med Apple Watch.
Telenor slutter sig nu til 3 og Telia og lancerer eSIM til Apples ur, det der hedder Apple Watch 4 Cellular.
Hos Telenor er der premiere fredag den 29. marts, og Telenor fortæller at dette blot er første skridt i udrulningen af eSIM i Danmark.
“Vi er glade for, at vi nu kan give kunderne mulighed for at benytte sig af eSIM, når de køber det nye Apple Watch. Denne lancering er Telenor Danmarks første skridt i udrulningen af eSIM, og vi vil i den kommende tid lancere eSIM-understøttelse af andre enheder, der bruger nuværende traditionelle simkort. Med eSIM muliggør vi enkle og digitale kunderejser og skaber et nyt fundament for innovation i kundeoplevelsen”, fortæller Telenors kommercielle direktør Tor-Arne Fosser.
Med det nye produkt for kunder hos Telenor nu mulighed for at koble deres Apple Watch til et eksisterende mobilnummer via eSIM, så der kan besvares og foretages opkald direkte fra deres Apple Watch, uden en iPhone i nærheden.
Med Telenor på banen indenfor eSIM, der er YouSee det sidste af de store teleselskaber der endnu ikke understøtter eSIM.