Forside * Featured

Radio24syv lukker

-
Foto: recordere.dk

Radiokanalen Radio24syv lukker og slukker når sendetilladelsen udløber.

Når FM4, der i dag sender kanalen Radio24syv, skal i nyt udbud så kommer de nuværende ejere af Radio24syv ikke til at være blandt byderne. Det skriver Ritzau ifølge EB.

Dermed lukker og slukker Radio24syv når sendetilladelsen udløber.

Annonce:

Det er de nye udbudsbetingelser, om at mindst 70% af redaktionen skal placeres mindst 110 km fra København, der har fået de nuværende ejere Berlingske (70% ejerandel) og PeopleGroup (30% ejerandel) til at miste interessen for at drive landsdækkende radio.

Kanalen har satset på kendte værter, der for en stor dels vedkommende er bosat i København. Samtidig hentes mange af kanalens nuværende gæster ind fra København, så radiokanalen mener det bliver for svært at videreføre det koncept fra provinsen.

“Radio24syv er bygget op omkring markante værter – værter, der som regel er freelance-tilknyttede og har mange andre jern i ilden. De er radioens dna”, fortæller PeopleGroup til Ritzau.

Radio24syv lukker til oktober, som er der sendetilladelsen udløber.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.