På en stor event i Paris var Huawei klar med den allerede lækkede P30 familie. Og igen i år er der ingen tvivl om at Huawei går efter at genindtage tronen som Android konge.
Det er lige knapt et år siden at Huawei præsenterede deres P20 Pro flagskib i Paris, og nu er de så klar med afløseren til den meget populære kameramobil. P30 familien, der udover P30 Pro består af P30 blev i dag præsenteret i Paris for pressen og publikum.
Huawei P familien har udviklet sig voldsomt siden de lancerede den første P9 telefon. Og i år vil Huawei gerne omskrive reglerne for fotografi med P30 serien.
Det er stadig kameraet der er i fokus. Det har Huawei understreget i flere annoncer og opslag på internettet, hvor de slår på at P’et står for Photos.
Huawei er ikke gået o-hole vejen, når det gælder front-kameraet, men har valgt et dråbe-hak midt i toppen af skærmen, hvor kamera og sensorer har plads. Den lille dråbe giver ikke plads til en avanceret ansigtsgenkendelse, men til gengæld har P30 fået indbygget fingeraftrykslæser i skærmen som vi kender det fra mange af de nye Android mobiler fra bl.a. Samsung og OnePlus. Huawei fortæller at den indbyggede fingeraftrykslæser er den samme som fra Mate 20 Pro, men at den har fået en opdateret software, som skulle gøre den endnu mere præcis. Huawei påstår at den er 30% bedre.
Designet ligner sig selv
Huawei har to store serier P og Mate serien, og P30 minder meget om sidste års P20 Pro i sit designudtryk. Den er lavet i et elegant look der fås i flere forskellige farver. Og den har næsten ikke nogen kant.
Skærmen er OLED, og den er elegang skåret ud, så den fremgår meget elegant. Opløsningen er 2.340×1.080 pixels.
For Danmark bliver farvevalget: Breathing Crystal, Aurora og Black
Samme chipset som Mate 20 Pro
Huawei P30 kommer med Kirin 980, der er kendt fra Huawei Mate 20 Pro, og som indtil Samsung Galaxy S10 kom på markedet, var det blandt de hurtigste chipset tilgængeligt for Android mobiler. CPU’en har 8 kerner, og er kendt for at yde godt som vi også skrev i vores anmeldelse af Huawei Mate 20 Pro.
Telefonerne kommer med 6GB RAM for P30 og 8GB RAM for P30 Pro. De leveres med 128GB lagerplads og opefter. OLED skærmen er på 6.1 og 6.47 tommer, og kommer som sagt med indbygget fingeraftrykslæser.
Ifølge specifikationerne er den IP68 vand/støvtæt.
Operativsystemet er Android 9, og den kommer med Huaweis egen EMUI 9 brugerflade.
Huawei P30 har dual-SIM, og ligesom Mate 20Pro har den dual-VoLTE support, så du kan have rigtigt god opkaldslyd uanset om du bruger SIM kort 1 eller 2. Der begge kan være aktive når det gælder opkald.
Huawei P30 understøtter også alle de vigtigt trådløse protokoller på WiFi, 802.11 a/b/g/n/ac, ligesom den understøtter LTE/4G på begge SIM kort samtidigt.
Du får også Bluetooth 5 og NFC, og så har Huawei P30 support for Miracast, der gør at du kan streame billeder og video direkte til andre enheder, der understøtter Miracast.
P30 har nu også med trådløs opladning
Huawei P30 har nu også fået trådløs opladning med Qi standarden, ligesom den kan oplade andre enheder med strøm, hvis det er nødvendigt.
Batteriet varierer i størrelse, afhængig hvad model man vælger, men det er sikkert at P30 ikke får problemer med at køre en hel dag, da den deler stort set al indmad med Mate 20 Pro, som havde en imponerende batteritid. Batteriet på P30 Pro er på 4.200 mAh.
Og Huawei har længe haft en avanceret batterioptimering indbygget, der sikrer at programmer ikke ligger og sluger batteri i baggrunden.
Endelig sikrer funktionen Huawei SuperCharge, at P30 Pro kan oplades til 70 procent på kun 30 minutter. Dermed er batterilevetid ikke en bekymring.
Hele fire kameraer på P30 Pro
Huawei P30 Pro kommer med hele 4 kameraer på bagsiden. Den ene sensor er på hele 40 megapixel. Dertil kommer muligheden for, via en sensor med en telefoto-linse, at opnå 10x hybrid-zoom, altså en blanding af optisk og digital zoom
40MP kameraet er det første der bruger RYYP sensor, der skulle give endnu mere farverige billeder. Og RYYP giver modsat RGB billeder mulighed for at optage endnu mere lys.
Og P20 viste allerede sidste år, at være et af de bedste mobilkameraer til at optage lys i Huaweis nightmode. Og i år kan de arbejde med ISO tal på hele 409.600 på P30 Pro og det halve på P30. Det betyder at Huawei mener de næsten kan vende nat til dag på mørke billeder.
Dertil kommer sensorer med hhv. En dybdemålings-linse og en ultravidvinkel-linse. Du vil også kunne bruge to af de fire kameraer bagpå i en slags splitscreen-tilstand, hvor du f.eks. kan se, hvad vidvinkel-linsen opfanger sammen med signalet fra telefoto-linsen. På den måde kan du både se total- og nærbillede på én gang og se, hvad der passer bedst til det billede, du vil tage.
Som det næsten altid er tilfældet, lover Huawei at P30-serien helt generelt bliver bedre til at tage billeder i situationer ved lavt lys. Linserne kommer som på alle de andre af Huaweis premium-modeller fra samarbejdet med Leica.
Desuden gør Huawei meget ud af deres AI funktionalitet i kameraet, der er med til at optimere motiver af f.eks. mad og landskaber. Det er iøvrigt en funktionalitet man kan slå til og fra hvis man ikke er så vild med motiverne bliver “for kunstige”.
Huawei har også nu en Pro Bukeh funktionalitet som kan bruges til at lave meget dybe portrætbilleder.
På forsiden er der et selfie-kamera der sidder i et “dråbehak”. Kameraet er på hele 32MP, så selfies bliver ekstra detaljeret.
Huawei bruger meget AI, og en af deres teknologier er AI HDR+, der giver endog meget flotte billeder og portrætter ved at kombinere flere billeder.
DxOMark har allerede scoret P30 Pro til 112, der bringer telefonen foran både Samsung Galaxy S10+ og Huawei Mate 20 Pro.
Op til 10 x hybrid zoom på P30 Pro
Køber du en Huawei P30 Pro, får du op til 10x zoom via hybrid zoom, der kombinerer digitalt og optisk zoom. Både inden – og på lanceringen gjorde Huawei meget ud af at fortælle hvor tæt du kunne komme på både måne og motiver fra længere afstand. Et af de eksempler de bruger er et zoom foto af månen, og det er en af de ting jeg glæder mig til at teste på den nye model, for jeg har blandede oplevelser i at tage billeder af månen, selv med almindelige kameraer med zoom.
Måden Huawei P30 Pro opnår 10x zoom er ved 5x optisk og så de sidste 5x via digitalt zoom. Det bliver spændende at teste kvaliteten på den kombination. Det store zoom bruger iøvrigt både AI funktionalitet og 40MP sensoren.
Du kan zoome endnu mere med digitalt zoom. Helt op til 50x på P30 Pro, og 30x på P30.
Men de eksempler som Huawei viste ved præsentationen var meget imponerende, og det skal blive spændende og teste det selv.
Første indtryk
De første indtryk af den nye Huawei P30 familie er positive, og vi har allerede modtaget en P30 Pro til anmeldelse, som vi starter på, så snart vi er tilbage i Danmark.
Vi forventer at have anmeldelsen klar allerede i næste uge.
Pris og tilgængelighed
- Huawei P30 128 GB kr. 5.299,-
- Huawei P30 Pro 128 GB kr. 6.699,-
- Huawei P30 Pro 256 GB kr. 7.499,-
Sponsorerede links: Klar til salg fra i dag hos både CallMe og Telia.