Smarthøjttaleren Sonos One kommer nu i en generation 2.
Sonos sender nu en ny udgave af smarthøjttaleren ‘One’ på markedet, og generation 2 vil erstatte den første udgave i takt med at lagrene sælges ud.
Mark II af Sonos One har fået en nyere processor og mere RAM, og skulle dermed være klar til at håndtere næste generation af opgaver i det smarte hjem. Det skriver Engadget.
Sonos har dog ikke fortalt noget om hvad det kan være for opgaver som denne nye ‘One’ vil kunne løse som den 1. generation af ‘One’ ikke vil kunne klare.
En anden nyhed i den nye Sonos One er at den får Bluetooth Low Energy indbygget. Noget der har været savnet af flere i den gamle udgave.
Designet er uændret.
Ny Sonos One udkommer torsdag d. 7/3.
Opdatering
Sonos PR fortæller til recordere.dk at Bluetooth i første omgang handler om at lette installationen. Bluetooth-forbindelsen kan p.t. ikke benyttes til at streame musik ind i Sonos musiksystem.