Forside * Featured

Nu får du EKG på dit Apple Watch 4

-

I nat udgav Apple WatchOS 5.2, og med den opdatering har danske ejere af Apple Watch 4 endelig fået support for EKG, der holder øje med din hjerterytme.

Danske ejere af Apple Watch 4, har længe måtte kigge misundeligt efter den mest spændende funktion på Apple Watch 4. EKG eller elektrokardiografi som overvåger din hjerterytme, og sikrer at du bliver advaret hvis dit Apple Watch opdager der er noget galt med måden dit hjerte slår på.

Annonce:

Som en del af en gratis opdatering, der bliver tilgængelig i dag til watchOS 5.2, vil EKG-appen og notifikationsfunktionen ved uregelmæssig hjerterytme hjælpe brugerne med at opdage tegn på AFib, der er den mest almindelige form for uregelmæssig hjerterytme.

Hvis AFib ikke bliver behandlet, er det en af de mest udbredte lidelser, der kan resultere i slagtilfælde – den næsthyppigste dødsårsag i verden. AF Association skønner, at omkring 1,5 millioner mennesker i Storbritanien lever med atrieflimren, og at en tredjedel er uvidende om det.

 

EKG-app

Nye elektroder, der er indbygget i bagsidekrystallen, og Digital Crown på Apple Watch Series 4 samarbejder med EKG-appen for at give kunderne mulighed for at tage et EKG, der minder om en 1-punkts aflæsning.

Hvis brugerne vil lave en EKG-måling på et hvilket som helst tidspunkt eller efter en notifikation ved uregelmæssig hjerterytme, åbner de den nye EKG-app på Apple Watch Series 4 og holder fingeren på Digital Crown.

Når brugeren berører Digital Crown, sluttes kredsløbet, og elektriske signaler fra hjertet måles. Efter 30 sekunder klassificeres hjerterytmen som enten atrieflimren, sinusrytme eller ikke-entydig.

Alle målinger, de tilknyttede klassificeringer og eventuelle registrerede symptomer gemmes sikkert i appen Sundhed på iPhone. Brugerne kan vise en PDF med resultaterne til deres læge.

 

Et ECG diagram

 

Du kan opdatere nu

Danmark var blandt flere lande der fik opdateringen i nat, og det gør at du efter opdateringen også får information om din hjerterytme i Apples Health app.

Opdateringen kan hentes via Apple Watch App på iPhone og tager ca. en halv times tid at installere afhængig af din internetforbindelse.

Her er de lande der nu understøtter EKG på Apple Watch 4.

  • Austria
  • Belgium
  • Denmark
  • Finland
  • France
  • Germany
  • Greece
  • Guam
  • Hong Kong
  • Hungary
  • Ireland
  • Italy
  • Luxembourg
  • Netherlands
  • Portugal
  • Puerto Rico
  • Romania
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
  • United Kingdom
  • United States
  • US Virgin Islands

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.