Forside * Nyheder

Facebook dropper at bygge datacenter ved Esbjerg

-
Facebook Datacenter i Luleå Sverige (Foto: Facebook)

Facebook havde ellers købt grunden i Esbjerg, men nu er byggeriet droppet.

Grunden var sikret og forundersøgelserne i gang. Men her et år senere er Facebooks planer om et nyt europæisk datacenter i Esbjerg skrinlagt. Det fortæller Facebook til Ritzau.

“Vi har besluttet at skrinlægge vores projekt vedrørende et datacenter i Esbjerg. Efter 12 måneder med omfattende undersøgelser af projektet, inklusive væsentlige investeringer i den konkrete grund, er vi nu nået til et punkt, hvor vi kan træffe en fuldt oplyst beslutning”, skriver Facebook til Ritzau, og fortsætter:

Annonce:

“På trods af de mange åbenlyse fordele, heriblandt den fordelagtige adgang til højhastighedsfiber og vedvarende energi samt stærk støtte fra Esbjerg Kommune, har vi alligevel måttet konkludere, at grunden – samlet set – ikke er den rette placering for vores næste datacenter i Europa”.

De kan dog ikke give en enkelt årsag til at Esbjerg nu må vinke farvel til datacentret.

“At sætte fingeren på et enkelt forhold som årsag til beslutningen vil ikke give et retvisende billede af, hvordan vi arbejder med denne type beslutninger”, skriver Facebook til Ritzau.

Facebook er i gang med at bygge et stort datacenter ved Odense. Et byggeri der ventes at stå færdig i 2020.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.