Apples opladeplade til trådløse enheder har været inde og ude flere gange, men nu bekræfter Apple at det er slut.
AirPower var tænkt som Apples universelle opladeplade.
Her kunne man lægge forskellige ting til trådløs opladning samtidig, eksempelvis en iPhone, et Apple Watch og AirPods.
Produktet blev oprindelig annonceret tilbage i september 2017, altså for mere end 1,5 år siden, og derefter blev der tavst fra Apples side.
Alligevel er der løbende dukket nyt op, som rygter om at nu var det gået i produktion og senest billedet ovenfor fundet på Apples egen hjemmeside, der viser en AirPower med en iPhone XS og de nye AirPods med trådløs opladning netop lanceret.
Men nu bekræfter Apple selv at AirPower er død. Kvaliteten levede ikke op til Apples standarder, og det lykkedes ikke at få det til det.
“Efter megen anstrengelse har vi konkluderet, at AirPower ikke vil nå vores høje standarder, og vi har annulleret projektet”, fortæller sagde Dan Riccio, senior vice president of Hardware Engineering, i en email til Techcrunch, og han fortsætter:
“Vi undskylder de kunder, der glædede sig til denne lancering. Vi fortsætter med at tro, at fremtiden er trådløs og er forpligtet til at skubbe den trådløse oplevelse fremad”.