Anders Matthesens seneste spillefilm er på knap fire uger blevet hans største publikumssucces i biograferne.
Anders Matthesen to første film solgte godt i de danske biografer. Terkel i Knibe fra 2004 solgte 376.188 billetter mens Sorte Kugler fra 2009 solgte 405.057 solgte billetter.
På blot 4 uger er hans tredje film, Ternet Ninja, også blevet en stor succes.
665.126 billetter er solgt til dato, og dermed har Ternet Ninja allerede slået Peter Madsens 33-årige gamle rekord for en animationsfilm. Det var Valhalla der dengang solgte 610.840 biografbilletter (inkl. en senere genudgivelse).
Hos Nordisk Film Distribution er glæden stor. Direktør Frederik Honore udtaler: ‘
“Ternet Ninja fortsætter med at imponere. Det er fantastisk at se en dansk familiefilm appellere så enormt bredt som den gør. Filmen har fortsat mange kilometer i benene, så det er ikke til at sige præcis hvor den ender. Men det virker sandsynligt, at den vil passere minimum 750.000 solgte billetter”, fortæller direktør i Nordisk Film Distribution, Frederik Honore.
Det er ikke kun hos publikum at filmen hitter. Senest er den blevet nomineret til fem Robert-priser og to Bodil-priser, sidstnævnte for Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle.
Top 5 over danske animationsfilm– Ternet Ninja: 665.126 billetter (indtil videre) |
Om Ternet NinjaKomiker Anders Matthesen er det kreative omdrejningspunkt. Han har instrueret filmen sammen med Thorbjørn Christoffersen baseret på sin egen børnebogsdebut Ternet Ninja, og så har han selv skrevet filmens manuskript, alle sangene og indtalt alle på nær to stemmer. Handlingen Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Klasse. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen, som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke… Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand, hvor den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu i et øjebliks uopmærksomhed er kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø. Som straf for denne brøde er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske Phillip Eberfrø. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden.. Og, nåh ja, så viser den sig at være levende, dødsensfarlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag. Ternet Ninja vinder Askes tillid og hjælper ham med effektivt at få styr på alle sine problemer. Aske afgiver forinden et højtideligt løfte om at gengælde tjenesten og hjælpe Ternet Ninja med sin mission (uden dog at ane hvad missionen går ud på) – et løfte som Ternet Ninja, har i sinde at holde Aske fast på. Onkel Stewart spiller en væsentlig rolle i filmen, og så er der korte gæsteoptrædener af blandt andre Terkel og Arne Nougatgren. |