På CES 2019 i Las Vegas er Netatmo klar med en smart video-dørklokke, der kan vise dig hvem der kommer på besøg, og på den måde hjælpe dig med at beslutte om du gider at åbne døren.
Vi kender alle vittigheden “Svigermor, hvad laver du ude i regnen ? – Gå dog hjem”. Nu behøver man ikke spørge hende mere. Netatmo er ligesom mange andre, klar med en dørklokke med indbygget videokamera, så du på din smartphone kan se hvem der ringer på døren inden du åbner.
Men udover at holde Svigermor væk, kan Netatmos Smart Video-dørklokke beskytte hjemmet mod indbrudstyve og hjælper brugeren til at føle sig sikker i tilfælde af, at en ukendt aktivitet finder sted omkring vedkommendes hjem. Systemet har en person-detektor, vil ejeren modtage notifikationer hvis der sker noget foran døren. Ligesom man kan tale med eventuelle personer foran døren.
Indstillingerne for Smart Video-dørklokken kan tilpasses til den enkelte bruger. Brugeren kan slå meddelelser og optagelser fra i henhold til individuelle præferencer. De kan afgøre, om dørklokken skal sende dem en meddelelse og optage en video, når aktivitet registreres.
Smart Video-dørklokken er udstyret med et 1080 fuld HD-kamera med et stort 160-graders vidvinkelobjektiv,der også har night-view. Smart Video-dørklokken leveres med alle funktioner inkluderet, herunder videolagring. Et abonnement eller ekstra omkostninger er derfor ikke påkrævet for at kunne anvende dørklokken eller få adgang til dens data.
Smart Video-dørklokken er også kompatibel med Apple Homekit.
Pris og levering
Netatmos Smart Video-dørklokke vil være tilgængelig i butikken i andet halvår af 2019, og Netatmo har endnu ikke offentliggjort en pris.
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)