LG ser ud til at droppe B-serien af OLED TV i 2019 til fordel for den nye topmodel Z-serie.
Årets bogstavleg hos LG er C, E, W og Z.
Sidste år var det istedet B, C, E og W.
Det er modelserierne indenfor OLED TV. Hvor modellerne sidste år hed B8, C8, E8 og W8 så hedder nyhederne for 2019:
LGs OLED TV C9, E9, W9 og Z9.
Z9 har vi allerede skrevet om. Det er deres nye topmodel 8K UHD TV, der kun lanceres i 88″. Læs mere om LG OLED Z9 her.
Dermed lader det til at C-serien bliver de nye entry-modeller OLED TV fra LG. Det der tidligere var B-serien.
Alle de nye TV er udstyret med andengenerations Alpha 9 (α9)-processor sammen med en ny Deep Learning Technology-algoritmer (AI) der løfter modellernes billede- og lydkvalitet.
På billedsiden arbejder algoritmen med en database med over én million visuelle datapunkter muliggør en analyse af det viste indhold og tv-miljøet, så fjernsynet kan kalibreres for den bedste billed- og lydgengivelse for det miljø, hvor fjernsynet er placeret.
Ud over indholdsdetektering finjusterer den nye processor, ved hjælp af en indbygget lysmåler, billedet i overensstemmelse med omgivelserne for at give en optimeret lysstyrke.
Dette også i forhold til HDR (High Dynamic Range) og her kan TV’et også optimere billedegengivelsen til Dolby Vision-indhold.
På lydsiden kan TV’et skalere mellem et givent lydinput til den aktuelle højttalerkonfiguration, fysiske eller virtuelle kanaler. Eksempelvis konvertere tokanals lyd til virtuel 5.1 surround-lyd.
Andengenerations α9-processoren optimerer også lyden baseret på indholdet, blandt andet ved at gøre stemmer klarere i film, dramaserier og nyheder. Brugere kan justere lydindstillingerne, så de passer til lokaleforholdene – eller lade deres tv selv justere niveauerne ud fra placeringen af tv’et.
Derudover har LGs flagskibs-tv Dolby Atmos dekodning indbygget.
Alle 2019 OLED fra fra LG har også porte med den nye HDMI 2.1 standard, samt eARC der er Enhanced Audio Return Channel som giver mulighed for at TV’et kan sende surround bedre end 5.1 ud til en AV-receiver.
For gamere er der variabel opdateringshastighed (VRR) og automatisk lav latency (ALLM).
I år er der, udover Google Assistant, også Amazon Alexa indbygget i tv-modellerne.
Pris og tilgængelighed
Priser og tilgængelighed følger senere.