I går fortalte Samsung at de var de første med AirPlay 2 på deres TV, men LG er også klar, og tilbyder AirPlay 2 på alle deres 2019 modeller.
På CES 2019 i Las Vegas er LG også klar til at invitere Apple ind i deres TV modeller, der kommer i år. Det vil sige at alle LG OLED TV, og de fleste NanoLED (LCD) modeller, der kommer i år får både AirPlay Video og AirPlay Audio. Samtidigt får de også support for Apple HomeKit.
Teknologien er dog ikke 100% klar til fremvisning på CES, så vi må vente til produktlanceringen til at se den i funktion.
Nu kan du bruge både Google Assistant og Amazon Alexa
Samarbejdet med Google omkring Google Assistant fortsætter, så du kan styre dit TV med Google Assistant kommandoer. Ligesom du kan bruge det til at styre andre enheder. LG annoncerer flere sprog i løbet af 2019, men om dansk er med blev ikke fortalt.
Men LG vil også tilbyde Amazon Alexa support på dit LG OLED TV i 2019. Men så længe det kun understøtter engelsk, er der nok ikke mange der vil bruge det i Danmark.
Indtil nu har man kunne bruge Google Assistant når man trykkede på mikrofon knappen på fjernbetjeningen, men 2019 modellerne får en ekstra knap som er reserveret til Amazon Alexa.
Men det er interessant at LG får både Google og Alexa support i samme enhed. Indtil nu har Google holdt hårdt på at enheder der havde Google Assistant, ikke måtte have andre assistenter indbygget.
LG går også all-in på ThinkQ med AI, så man får endnu flere anbefalinger, ligesom TV’et kan huske hvad kanaler og udsendelser man ser. Ligesom man vil kunne bruge sit TV til at styre sine connected-home enheder. Det kalder de LG Dashboard, som i design minder meget om Apple Homekit.
LG har også Deep Learning algoritmer der kan forbedre både billede og lyd på de nye modeller.
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)