Forside * Nyheder

LG Display viser 88″ 8K OLED med 3D-lyd i skærmen

-
Arkivfoto (der er ikke kommet fotos af den omtalte prototype)

LG Display fremviser en 88″ 8K OLED med 3D-lyd i selve skærmen.

I år kommer LG med et 88″ 8K OLED TV. En model der blev vist frem på IFA-udstillingen i slutningen af august 2018 og nu er blevet produktmoden.

Men allerede nu kan LG Display, LG’s datterselskab der bl.a. producerer de OLED-paneler som LG og andre benytter i deres TV-produkter, vise lidt mere af fremtiden.

Annonce:

I dag fås OLED TV hvor selve glasskærmen foran kan benyttes som højttaler for stereolyd. Sony benytter denne teknik i flere af deres OLED TV.

Men nu viser LG Display et OLED TV frem for udvalgte her på CES-udstillingen. Et TV der kan gengive 3D lyd via skærmen. Det skriver Engadget.

Det er et 88″ 8K OLED TV hvor selve OLED-panelet kan gengive 3D-lyd i 3.2.2 (venstre, center, højre, 2 subwoofere og 2 ‘upfiring’ kanaler for Dolby Atmos.

Der er tale om en prototype, en teknologifremvisning, og ikke et produkt klar til markedet. Men det viser hvor langt teknologien er nået i forhold til lyd fra selve skærmen, noget vi nok ser finde anvendelse i et eller flere tv-produkter indenfor de næste 1-2 år.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.