Du kender det godt! Man “låner” lige sit kodeord til Netflix eller TV 2 Play ud til venner eller familie, så de kan se med på ens konto. Det skal være slut nu ifølge firmaet Synmedia, der vil bekæmpe ulovlig deling med kunstig intelligens.
Det engelske firma Synmedia udstiller på CES 2019 i Las Vegas, vil gøre op med deling af streaming-konti mellem venner og familie. En deling, der hvert år koster udbyderne mange millioner kroner.
Systemet som Synmedia tilbyder hedder “Credentials Sharing Insight”, og lover at være avanceret nok til at lære kunderne brugsmønstre, så man ikke skulle rammet lovlige kunder, men kun dem som deler deres kodeord med venner og familie.
“Det er vigtigt at man ikke rammer de lovlige kunder, men kun fanger dem som er for generøse til venner og familie”, forklarer produkt-chef Jean-Marc Racine fra Synmedia til Varity.
“Før i tiden brugte selskaberne jo tv-bokse, og de var lettere at låse for deling, men med streamingtjenester er det let at dele sin konto med andre. Det handler om at hjælpe selskaberne med at hente nogle af de mange millioner de mister hvert år på deling tilbage til streaming-tjenesterne”, fortsætter Jean-Marc Racine.
Tidligere har tjenester som Netflix bagatelliseret det a kunderne deler deres kodeord med andre, og sagt at det bare er god markedsføring af Netflix, men alligevel har flere tjenester lagt bånd på hvor mange samtidige streams, man kan bruge samtidigt, men har ikke rigtigt haft et overblik over hvem der bruger hvad.
Synmedia bruger Big Data og kunstig intelligens
Synmedias løsning er mere databaseret, og bruger kunstig intelligens til at lære brugernes forbrugsmønstre, både på lokation og tidspunkter de streamer.
“Credentials Sharing Insight” kan også kigge på måden du ser streamer på, og på den måde hjælpe udbyderne med at fortælle om der er mistænkelig adfærd på den specifikke kundes konto.
Synmedia giver alle brugere en score mellem 1-10, og jo højere scoren er, jo større sandsynlighed er der for at kunden deler sit kodeord med andre.
Måden Synmedia så foreslår at f.eks. Netflix og HBO kunne bruge deres løsning på, er ved at de så kan sælge mere til de kunder som har en høj score, og på den måde får noget af den tabte fortjeneste tilbage. Man kunne også lave beskeder til brugere med mistænkelig adfærd, og på den måde få dem til at stoppe med at dele deres konto. Man vil jo ikke skræmme kunderne væk.
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)