Apple har været nødt til at lukke gruppekald ned i Facetime efter et kæmpe sikkerhedshul er dukket op, der gav folk mulighed for at lytte med, uden man vidste det.
En fejl i Facetime på Apple telefoner, tablets og computere, gjorde at man kunne ringe op til folk, og lytte med på hvad der skete hos dem uden de vidste det.
Fejlen er kommet efter Apple har introduceret gruppekald i Facetime, og gjorde at Apple sent i går helt lukkede ned for gruppekald i Facetime.
Dine venner kunne lytte med
Måden man lyttede med hos andre, var ganske simpel. Man skulle blot starte et Facetime-opkald med sig selv, og så tilføje en ven. Selvom man ikke accepterede opkaldet, ville man stadig kunne lytte med.
Det værste er at man ikke engang kunne se at nogen lyttede med. Flere brugere på sitet 9to5mac har bekræftet at de har kunne reproducere fejlen.
Apple lover at de kommer med en sikkerhedsopdatering senere på ugen.
Se også: Apple reagerede sent på Facetime spionage ups